hortonbannerann728x90pxjpg

spiserobot

Robotter er fremtidens hjælpemiddel

Udviklingen indenfor ny teknologi, der skal hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne, kører med ekspresfart i disse år. Vi har allerede set spiserobotter og robotstøvsugere, og netop nu er der to gange ugentligt åbent hus i en såkaldt inspirationsbolig i Rudersdal Kommune, hvor bl.a. en talende robot demonstreres. Men den stadige og stædige tale om den varme hånd, der ikke kan erstattes af en maskine, fortsætter dog.

 

Af Lars Aksel Jakobsen, laj@raskmagasinet.dk

”I fremtiden vil robotter være intelligente. De vil kunne løse problemer, som vi i dag skal bruge menneskehænder til. Og derfor vil de blive en meget større del af vores liv, end vi kan forestille os. Det vil få og har allerede i begyndende grad fået stor betydning for hjælpemiddelområdet, ældreplejen og mulighederne som sådan i sundhedssektoren.”

Med disse visioner formulerede Claus Risager i sin egenskab af chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut allerede for et par år siden begrebet ’robotter som hjælpemiddel’.

 

På Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut arbejder man i øjeblikket med tre hovedpunkter: At gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne, at overlade trivielle gøremål til maskiner og robotter og at skabe en høj grad af sikkerhed omkring den enkelte. Sigtet er at bruge den nyeste viden om intelligent teknologi til at understøtte en udvikling, der både tilgodeser borgeren i form af mere tid til nærvær og omsorg, og som samtidig fremmer arbejdsforhold og trivsel for plejepersonalet. Med andre ord glemmer man ikke de varme hænder – derimod prioriterer man brugen af dem.

Mary Petersen, der er konsulent og fysioterapeut hos Socialstyrelsen, som følger udviklingen på området og blandt andet er med til at opdatere Hjælpemiddelbasen, siger:

”Talen om de varme hænder er vigtig, men samtidig kræver den også et nuanceret syn på robotter kontra mennesker. Robotter er ikke noget skidt for enhver pris, for vi må aldrig glemme vigtigheden af et menneskes integritet, altså opretholdelsen af eget selvværd, og det at være herre over egen tilværelse. Det kan robotten hjælpe med.”

 

Elektronisk butler

Det er da også grundtanken i Rudersdal Kommune, hvor man netop har indrettet og åbnet en inspirationsbolig i Teglporten i Birkerød. Her kan interesserede komme forbi og se nogle af de mange teknologiske hjælpemidler og almindelige forbrugsgoder, der er på markedet.

Den selvkørende støvsuger har mange hørt om, men den stemmestyrede ”kammertjener” vil være en nyhed for de fleste:

”Kammertjener, træk gardinerne fra og sluk lyset”, er en af de kommandoer, som man kan give. ”Det sørger jeg for,” svarer ’kammertjeneren’, som er en talestyret computer, og sekundet efter glider gardinerne til side og lukker sollyset ind i stuen, imens lampen over spisebordet slukker.

Mange af hjælpemidlerne i inspirationsboligen er dog almindelige ting, som man selv kan anskaffe sig, og som kan være med til at lette dagligdagen i hjemmet. Køkkenet er eksempelvis udstyret med elektrisk hæve/sænke-bord, og skabene over køkkenbordet kan køre nedad og udad, så borgere, der sidder i kørestol, uden besvær kan nå tallerkener og glas på den øverste hylde. På badeværelset kan man se, hvordan et skylle-tørre-toilet fungerer, og man kan svinge håndvasken ind foran toilettet, så man kan vaske hænder, inden man rejser sig.

Inspirationsboligen er i øjeblikket åben hver mandag kl. 14.00 – 15.30 og hver fredag fra kl. 10.00 – 11.30 på adressen Teglporten 13, bolig nr. 8 i Birkerød.

Imens arbejder man med mange ubesvarede spørgsmål på Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut: Kan en robot fungere som et kæledyr og fremkalde samme glædesfølelse, som for eksempel børn og levende kæledyr kan? Hvad kan man med teknologien, og hvad er det, vi vil, når det skal harmonere med det værdisæt, man har?

 

Teknologi kan hjælpe alle med behov

Nye teknologier – herunder robotteknologi – er meget andet og har et langt bredere perspektiv end den allerede velkendte robotstøvsuger. Der er især store udviklingsmuligheder inden for fire områder, fx teknologi, der vil kunne løse specifikke opgaver i hjemmet og som ikke nødvendigvis direkte involverer brugerne eller plejepersonalet. Det kan være at hente, bringe og flytte ting til og fra køkkenet, rengøring, osv. Ny teknologi kan imidlertid også bruges til individuel træning og motion samt til genoptræning efter operationer eller skader og samtidig informere om fremdrift og særlige observationer.

Et tredje område er kommunikation og monitorering. Her tænkes der på teknologi, der kan styrke de sociale relationer gennem udvikling af nye teknologier til at kunne få hurtig og direkte kontakt til familie og venner. Det kan også være medier, hvorigennem man kan lave en forbedret monitorering af somatisk trivsel.

Endelig sker der en stor udvikling af teknologi, som brugerne sætter sig i eller tager på, og som hjælper med at flytte brugerne rundt i deres hjem eller når de færdes udendørs.

I takt med at ideer og behov er lagt frem, vil der på Center for Robotteknologi blive arbejdet med at skabe scenarier og forberedende prototype forløb, hvor de udviklede modeller testes og evalueres af brugerne. Herefter er det meningen, at producenter og leverandører til robotteknologiløsninger skal fortsætte udviklingsarbejdet.

 

Robotten bevarer koncentrationen

Om robotter og mennesker har robotforsker Claus Risager fra Syddansk Universitet tidligere udtalt, at han er overbevist om, at robotter er bedre til rutineopgaver end mennesker. Robotter mister nemlig ikke koncentrationen:

”Hvis man har en træningsopgave, hvor det er vigtigt, at en person laver samme bevægelse mange gange i træk, så vil en robot altid være dygtigere til det end et menneske. En robot får jo indkodet de bevægelser, som skal laves, og den begynder ikke at tænke på andre ting imens – det kan den nemlig ikke,” siger han.

Sideløbende med al snak om robotter er der fuld gang i arbejdet på Hjælpemiddelbasen, der før blev ledet af Hjælpemiddelinstituttet, men som siden den 1. januar 2012 har sorteret under Socialstyrelsen i Danmark.

Hjælpemiddelbasen blev oprettet i 2000. Mary Petersen og hendes kollegaer står for en løbende registrering af de mange nye hjælpemidler, som dukker op. I runde tal indeholder basen i øjeblikket omkring 56.000 hjælpemidler fordelt på godt 1.000 forhandlere. Tallet kan forekomme eksplosivt, men reelt er der tale om en stadig og støt stigende produktion, som det har været tilfældet i alle de år, hvor Hjælpemiddelbasen har registreret. Den store forskel fra før og til nu er, at  der dukker stadig flere butikker op, hvor brugerne kan gå direkte ind fra gaden og se og afprøve de mange tilbud. Tidligere var denne handel indskrænket til at foregå mellem hjælpemiddelfirmaerne og de enkelte kommuner.

 

Telemedicin og hjælpemidler målrettet overvægtige

Om nye tendenser indenfor hjælpemidler siger Mary Petersen:

”Udover de allerede nævnte robotter ser jeg på Hjælpemiddelbasen og ved en lang række af de messer, jeg besøger, en klar tendens. De populære apps til smartphone har et fremtidigt potentiale Det samme gælder på et område som design, hvor kravet og behovet går i retning af bedre æstetik. Tingene skal være pæne og moderne og må ikke signalere alt for megen hjælpemiddel. Samtidig ser vi flere og flere hjælpemidler målrettet overvægtige. Man kan måske sige desværre, da overvægt jo er et stort samfundsproblem. Men de nye produkter udmærker sig ved, at de matcher mange forskellige behov via et stadig bredere og mere varieret udbud. Også indenfor kommunikation sker der en masse, ligesom der dukker flere og flere hjælpemidler til en aktiv fritid op. Endelig synes den såkaldte telemedicin at have en stor fremtid. Her ordnes medicinering hjemmefra via en computer med direkte forbindelse til ekspertisen.”

 

Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning

Mary Petersens kollega i Socialstyrelsen, konsulent Lilly Jensen siger:

”En hjælpemiddelbruger sagde engang til mig, at formålet med hjælpemidler må være, at de, der har brug for dem, kan forny deres livskvalitet ved igen at kunne klare deres hverdag selvstændigt. For hjælpemidler handler også om personlig frihed, fordi det er den kraft, der motiverer alle mennesker. Jeg kan ikke være mere enig.”

Lily Jensen slutter:

”Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning er først og sidst, at de opfylder målsætningen om, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Erfaringsmæssigt kan brugen af hjælpemidler desuden nedsætte behovet for hjælp fra plejepersonale og pårørende. Hjælpemidler kan endvidere være en forudsætning for, at man kan blive boende i sit eget hjem frem for en plejebolig, for eksempel ved at der installeres sikringssystemer ved komfur, alarmsystemer, nødkaldeanlæg, greb med mere. Formålet med mange hjælpemidler er netop sikkerhed, for eksempel greb der skal sikre, at man ikke falder i badeværelset, lys der tænder automatisk, når man skal på toilettet om natten, ganghjælpemidler der forebygger fald, skridsikre måtter osv.”

 

_____

Fakta

Hjælpemiddelbasen

Hjælpemiddelbasen indeholder i skrivende stund oplysninger om 55.973 hjælpemidler og 1.032 forhandlere af hjælpemidler. I Hjælpemiddelbasen findes beskrivelser af hjælpemidlerne, oplysninger om produkternes tekniske specifikationer, prøvningsoplysninger og priser samt kontaktoplysninger til forhandlerne. Der er mulighed for at se billeder af størstedelen af produkterne, og der findes et stigende antal brochurer, videoklip og brugsanvisninger. Det er vigtigt at understrege, at Hjælpemiddelbasen ikke er en butik, hvorfra man sælger tingene, men derimod et videncenter, der oplyser om udviklingen på hjælpemiddelområdet.

Kilde: Socialstyrelsen.

_____

sab140x350pxjpg