me-banner-til-rask643x95-px09-2016jpg

Influenza

Influenza skyldes smitsom virus

Influenza er en sygdom, der skyldes smitte med influenzavirus, som er særdeles smitsom og som smitter via små dråber fra hoste, nys og lignende. En almindelig influenzaepidemi varer 4-6 uger i vintermånederne fra december til marts og rammer typisk en ud af fem. Blandt svækkede dør omkring 1.000 danskere i forbindelse med en influenzaepidemi. Det er dog muligt at forebygge influenza ved at være omhyggelig med at vaske hænder, hoste og nyse i engangslommetørklæder og ærmer, og eventuelt også ved at få en forebyggende vaccination, ligesom influenza delvist kan behandles med antivirale lægemidler.

 

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

 

Influenza er som en virusinfektion, som typisk optræder i epidemier i vinterperioden imellem uge 40 og uge 20 og det er stort set den eneste infektionssygdom, der giver epidemier på vores breddegrader.

Der er sædvanligvis tale om influenza virus type A, men der findes overordnet tre influenza-typer, nemlig type A, B og C. Type A er imidlertid den hyppigste og alvorligste med kraftige symptomer. Den dukker som regel op hvert andet eller hvert tredje år. Alle undertyper af type A findes i naturen især hos svømme- og vadefugle. Tre af type A-subtyperne (H1N1, H2N2, H3N2) smitter blandt mennesker og kan medføre epidemier.

Influenzavirus B har de samme symptomer som type A, men ikke så kraftige og virus varianten dukker op hvert fjerde eller femte år. Type B influenza er kendt for kun at inficere mennesker og visse sælarter og give disse influenza. Virussens afgrænsede evne til at inficere andre arter end de nævnte gør, at influenza B ikke er i stand til at skabe pandemier, som det ses ved Influenzavirus A. Type B-virus forekommer i øvrigt i Danmark oftest når forekomsten af influenzavirus type A er aftagende

Influenza type C er den milde udgave med symptomer tæt på forkølelse. Denne type giver sjældent epidemier, men optræder sporadisk. Det vil sige, at der er spredte tilfælde uden sikker smittesammenhæng.

Ofte cirkulerer i samme sæson to typer A-influenza og én type B. Det er grunden til, at hvert års influenzavaccine indeholder beskyttelse mod to-tre forskellige influenzavirus.

 

Der opstår hele tiden nye influenzaer

Influenzavirus spredes via små vandpartikler fra udåndingsluft og smittespredningen i en given befolkningsgruppe er stærkt afhængig af kontaktmønsteret. Som ved andre virusinfektioner bliver man efterfølgende immun over for den helt specifikke virusstamme. Det betyder, at man sjældent får den samme influenza-variant to gange, fordi man to til fire uger efter sygdommen udvikler modstandsdygtige antistoffer mod den.

Forskellige typer af genetiske ændringer – blandt andet udveksling af gener med influenzavira, der angriber fugle – bevirker imidlertid, at der løbende opstår nye influenzastammer, som tidligere infektioner ikke eller kun delvist giver immunitet overfor.

Hvert år søger man derfor ved internationalt samarbejde i organisationen WHO at fremstille vaccine mod nyopståede influenzavira. Siden slutningen af 1990’erne har en ny variant af influenza A (fugleinfluenzaen H5N1) forårsaget store epidemier blandt hønse- og andefugle især i Asien (Kina, Thailand, Vietnam, Indonesien) men også i Afrika, hvorfra mennesker i et mindre antal tilfælde er blevet smittet, og nogle er døde. Smitten har spredt sig med trækfugle til lokale hønse- og andefugle i flere andre lande også i Europa og Afrika, hvorfor WHO har taget forholdsregler for at forebygge en ny verdensomspændende epidemi. Disse forholdsregler følges også i Danmark.

 

Influenzaudbrud mest sandsynlig efterår og vinter

I Danmark er der størst sandsynlighed for at få influenza om efteråret og om vinteren, men det er ikke hvert år, vi oplever, at store dele af Danmark ligger underdrejet på grund af influenza. Det sker i gennemsnit hvert andet til tredje år, at der forekommer en egentlig influenzaepidemi og den varer typisk fire til seks uger.

Ved de tilbagevendende epidemier i vinterhalvåret skønnes det, at 10 – 15 % af befolkningen, nogle gange mere, får influenza. Forskerne ved dog ikke præcist hvorfor. I et tempereret klima, som Danmark har, optræder influenza fortrinsvist fra november til marts, mens influenzavirus kan cirkulere året rundt i tropiske områder. Ifølge WHO er der registreret udbredte influenzatilfælde i august måned i lande på den sydlige halvkugle som Argentina, Chile og New Zealand. En mulig forklaring kan være, at smitterisikoen øges, fordi vi opholder os mere inden døre og dermed er mere og tættere sammen. Samtidig kan influenzavirus måske bedre overleve i den tørre luft i husene, men dette er usikkert, idet andre vira, som smitter på samme vis, udviser anderledes sæsonvariation. Man må altså nøjes med at konstatere, at sådan er det bare.

 

Sæsoninfluenza og influenzaepidemi

Sæsoninfluenza optræder i perioder af 4-8 ugers varighed, hvor der ofte ses stigninger i hospitalsindlæggelser og dødsfald især blandt den ældste del af befolkningen og blandt risikogrupper med visse kroniske sygdomme, hvorfor udvalgte grupper af befolkningen nu en årrække er blevet tilbudt gratis influenzavaccination. Fra man bliver vaccineret, går der typisk 2-3 uger, før man er beskyttet, men til gengæld beskytter vaccinen sædvanligvis i 6-12 måneder. Er man først blevet syg, er det imidlertid for sent at vaccinere.

Næsten hver vinter kan der påvises en influenzaepidemi. Antallet af mennesker, der bliver syge af influenza, varierer dog meget fra år til år. Typisk bliver mellem 1 % og 10 % af befolkningen ramt. En sjælden gang opstår der en særligt voldsom epidemi, der typisk også spreder sig hurtigt over et stort geografisk område. Når dette er tilfældet, taler man om pandemier.

De seneste 100 år har der været fire influenzapandemier. Den alvorligste var “Den spanske syge” i 1918. Siden har der været “Asiatisk influenza” i 1957, “Hongkong influenza” i 1968 og “Russisk influenza” i 1977; alle tre med milde forløb. I 2009 spredte influenza A-H1N1 sig til hele verden, og WHO erklærede i juni 2009 pandemi for året efter at erklære pandemien post-pandemisk.

 

Den spanske syge den alvorligste pandemi til dato

Den Spanske Syge, som var en influenza-variant, spredte sig til hele verden under 1. Verdenskrigs afslutning i 1918. Det var også den alvorligste influenzatype til dato og det estimeres, at over 50 millioner mennesker døde af virussen.

Sygdommen blev først observeret i Fort Riley i Kansas i marts 1918 og bredte sig derefter hurtigt til hele verden: Nordamerika, Alaska, Europa, Afrika, Asien og Australien blev ramt og epidemien havde dermed karakter af pandemi. Influenzaen fik navnet Den Spanske Syge, dels fordi der i Spanien var større opmærksomhed fra pressens side og dels fordi Spanien ikke var med i 1. Verdenskrig og dermed heller ikke var underlagt de krigsførende nationers pressecensur.

Den Spanske Syge var luftbåren som alle andre influenzatyper. Den smittede gennem dråber, fra nys og hosten. Symptomerne var meget voldsomme og indebar blandt andet kraftig diarré, blødning fra lungerne og kvælning som følge af væske i luftvejene. Symptomerne var så atypiske i forhold til almindelig influenza, at læger i starten mente, der var tale om et udbrud af kolera eller tyfus. Under alle omstændigheder stod lægerne magtesløse og kunne ikke gøre andet end at isolere de smittede, så godt de kunne.

 

Den Spanske Syge ligner fugleinfluenza

Forskerne ved ikke, hvad der gjorde Den Spanske Syge så farlig. Studier tyder dog på, at virusinfektionen fik produktionen af kroppens cytokiner til at eksplodere. Cytokiner er signalstoffer, der er en del immunforsvaret og blandt andet har immunologiske funktioner. Unge voksne har et stærkt immunsystem, mens små børn og ældre voksne har et betydeligt svagere immunsystem. Hermed synes det også forklaret, hvorfor især unge voksne døde af Den Spanske Syge. I Indien døde for eksempel knapt 3 % af befolkningen af Den Spanske Syge, svarende til 7 millioner mennesker. Men i den indiske hær døde hele 22 % af de unge mænd, dvs. soldaterne. Nogle lande blev særlig hårdt ramt, mens andre slap forholdsvis billigt. Små byer i Alaska blev nærmest udraderet og det samme skete i Sydafrika. På Fiji døde 14 % af befolkningen på kun to uger. Modsat i Danmark. Her kostede Den Spanske Syge ’kun’ mellem 12.000 og 14.000 liv. Enkelte øer i Stillehavet havde så effektive karantæneregler, at ikke et eneste menneske døde. Det eneste sted i verden, hvor Den Spanske Syge ikke brød ud var på øen Marajó ved Amazonas udmunding i Brasilien. Den Spanske Syge var derfor en verdensomspændende epidemi, en pandemi.

 

Den glemte pandemi bliver husket igen

Ny forskning har vist, at Den Spanske Syge skyldtes et influenzavirus, H1N1, der ligner den fugleinfluenza, der spredtes i Asien i begyndelsen af dette århundrede. Opdagelsen er gjort af amerikanske forskere, der har undersøgt lungevæv fra ofre for Den Spanske Syge. Dels fra en kvinde, der havde været begravet i Alaskas permafrost og dels fra amerikanske soldater, fra hvem man i 1918 tog prøver, som man præparerede og gemte. På den baggrund kunne forskerne genskabe virus, som man inficerede aber med. De fik nøjagtigt de samme symptomer, som mennesker fik af Den Spanske Syge og aberne døde ligeledes som følge af et overaktivt immunforsvar.

Mange historikere kalder Den Spanske Syge for den glemte pandemi. Og noget er der om det. Det er den største og mest dødelige pandemi verden har oplevet siden pesten. Alligevel har den haft ringe bevågenhed. En af flere teorier peger på, at da Den Spanske Syge brød ud under 1. verdenskrig, var tabene blandt unge mænd i forvejen rystende højt, hvorfor dødsannoncer for ofre for Den Spanske Syge forsvandt blandt mængden af andre dødsannoncer. I samme periode forekom også andre dødelige udbrud af tyfus, gul feber, difteritis og kolera. Den Spanske Syge var derfor en blandt mange andre tragiske dødsårsager. Når der først nu forskes i Den Spanske Syge skyldes det de første udbrud af fugleinfluenza, der siden 2003 har smittet mennesker.

 

Vaccination mod influenza stimulerer immunforsvaret

Influenzavaccinen er et såkaldt højt oprenset præparat, der indeholder overfladeproteiner fra influenzavirus. Vaccinen indeholder ikke komplet virus og er ikke smitsom. Det vaccinationen gør, er at den udsætter kroppen for stoffer, som ligner de vira, der forårsager influenza. At stimulere immunforsvaret ved hjælp af en vaccination er fuldstændig naturligt for immunforsvaret. Det er netop sådan, vores immunforsvar normalt virker. Det stimuleres af alle de fremmedlegemer, vira, bakterier og sygdomme, som kroppen møder og immunforsvaret hjælper herefter med at nedkæmpe dem. En vaccination er derfor blot en efterligning af naturens måde at gøre tingene på.

Vaccinen indeholder tre af de mest aktuelle virusstammer. Hvilke stammer vaccinen skal dække, fastlægges af WHO, der overvåger influenza i hele verden. Der udvælges de virusstammer, som man formoder mest sandsynligt vil florere i influenzaperioden på den nordlige del af jorden. Det er forklaringen på, at det er en ny vaccine med nye virusstammer, der tilbydes hvert år, og forklaringen på, at influenzavaccinationen kun beskytter i én sæson.

Kilder: Statens Seruminstitut, Sundhedsstyrelsen, Danske Lægers Vaccinations Service, Statens Institut for Folkesundhed, www.min.medicin.dk m.fl.

 

Vaccine forebygger, mens Tamiflu og Relenza forkorter forløbet

En influenzavaccination handler om forebyggelse. Men der findes også flere midler på markedet, Tamiflu og Relenza, til behandling af A- og B-influenza og som kan afkorte influenzaforløbet. Begge midler kan endvidere anvendes forebyggende i specielle tilfælde, fx under en influenzapandemi.

Tamiflu var på alles læber, da omtalen af fugleinfluenza efter store udbrud i Europa og Asien hærgede medierne for nogle år siden. Tamiflu er det eneste middel, der menes at være virksomt, så mange bekymrede tænkte på at have medicinen liggende for en sikkerheds skyld. Tamiflu indeholder det virksomme stof oseltamivir, som virker ved at hæmme indtrængningen af virus i cellerne i luftvejene samt dannelsen af nye virus. Behandlingen medfører, at symptomerne på influenza forsvinder 1-1½ dag tidligere end ellers.

Relenza indeholder det virksomme stof zanamivir, og anvendes til behandling af A- og B-influenza., ligesom midlet tillige kan anvendes forebyggende i specielle tilfælde. Relenza er i øvrigt et inhalationspulver, som inhaleres ved hjælp af en inhalator.

Ellers virker kun forskellige smertestillende midler, som fås i håndkøb.

sab140x350pxjpg