din-personskade-logo-728x90jpg

Hygiejne

Hygiejneugen skal skabe fælles synlighed

Rådet for Bedre Hygiejne arrangerer hvert år en kampagneuge, hvor der sættes fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne i hjemmet, på arbejdet, i skoler, på hospitaler, på plejehjem, i kantinen, på farten og mange flere steder i danskernes private og professionelle liv og virke. Årets tema for Hygiejneugen, som foregår fra 15.-19. september, er politik og hygiejne med titlen ’God hygiejne er også dit valg’, set i lyset af det faktum, at man både privat og professionelt altid træffer en lang række valg i sin hverdag og sit arbejdsliv. Og disse valg betyder noget for egen eller andres hygiejne, siger projektchef Lars Münter.

 

Af Lars Aksel Jakobsen
laj@raskmagasinet.dk

 

 

”I alt for mange år har fokus på hygiejne været overladt til tilfældigheder og enkeltpersoners stædighed. Derfor er den nu årligt tilbagevendende Hygiejneugen så vigtig. Den samler og styrker en fælles synlighed omkring et ellers lidt vanskeligt emne, der ofte kræver mere forklaring og eftertænksomhed for at blive forstået.”

Det siger projektchef hos Rådet for Bedre Hygiejne. Lars Münter, og han uddyber:

”Blandt mange gode grunde til en årlig Hygiejneuge er den mest iøjnefaldende synlighed . Hver for sig er de mange fagområder under hygiejne vanskelige at synliggøre – sammen er de stærke.”

 

Udvikling af netværk

Samtidig fremhæver Lars Münter begreber som stolthed og identitet som væsentlige og bærende kræfter i hele projektet:

”Hygiejneugen samler jo en række fagpersoner og fagrupper, der ellers ofte har kæmpet en ensom kamp for at komme til ære og orde. Det er oplagt, at et sådant samarbejde giver en vigtig glæde og stolthed hos de enkelte aktører. Samtidig er det en god mulighed for at udvikle netværk, fordi de lokale aktører i Hygiejneugen nu meget bedre kan finde hinanden og herefter skabe øget respekt omkring deres arbejdsfelt og for den indsats, der foregår årets andre 51 uger.”

Hele ideen med Hygiejneugen er jo et løft til de enkelte hygiejniske områder. Lars Münter siger:

”Her kan nævnes mange områder, hvor der er brug for fokus. Eksempelvis håndhygiejne, fordi alt for mange stadig vasker hænder for sjældent og ikke nødvendigvis særlig godt. Men også rengøring, fordi typisk det område professionelt lider under for få penge til de opstillede forventninger – og i privat regi tilmed må trækkes med opfattelsen kedeligt.” Køkkenhygiejne, hvor alt for mange stadig glemmer gyldne regler som håndvask, adskilte spækbrætter, skift af karklude og viskestykker, er også et stort område. Og så undrer det mig meget, at hvor mange virksomheder som en naturlig ting har fx alkoholpolitik eller motionspolitik, så er der ikke en hygiejne- eller “forebyggelse af smitsomme sygdomme”-politik Og det til trods for, at over halvdelen af sygefraværet blandt de ansatte skyldes smitsomme sygdomme.”

 

Politik og hygiejne

Årets tema er da også politik og hygiejne – hygiejne og politik med fællestitlen ’God hygiejne er også dit valg’:

”Det skal forstås sådan, at man jo både privat og professionelt træffer en lang række valg i sin hverdag og i sit arbejdsliv. Valg, som samtidig betyder noget for ens egen eller andres hygiejne. Og spørgsmålene kan være mange: Hvilken sæbe skal vi købe? Hvordan vil jeg vaske tøj? Skal vi have håndsprit i kantinen? Og i receptionen? Hvordan introducerer vi nye medarbejdere til vores hygiejnerutiner? Hvordan skal vi forberede os til en kommende influenza-sæson? Skal børnene altid vaske hænder, når de kommer fra skole? Skal jeg selv? Skal jeg vaske hænder, når jeg møder på arbejde, osv, osv.? En lang række valg, som betyder meget for den adfærd, som man har til daglig. Det kan lyde omfattende, men er helt det samme, som vi i årevis har gjort med trafiksikkerhed. Her er spørgsmålene bare lidt anderledes som fx: Vil jeg have en bil med tre-punktseler på bagsædet? Skal jeg købe en cykelhjelm? Skal børnene altid bruge cykelhjelm? Skal jeg selv? Vil jeg gerne have en bil med side-airbags? Skal vi i kommunen ombygge kryds til rundkørsler? Skal vi sende de kørende sælgere på glatførekursus? To meget forskellige områder, men med den overordnede fællesnævner, at der er et ønske om, at sikkerheden er i orden;” siger Lars Münter.

 

Aktiviteter er startet

Han kan endnu ikke sige så meget mere om de enkelte, kommende aktiviteter. Men arrangørerne satser på håndvaskedage i Hillerød og Aarhus, ligesom der allerede er en række kommuner og én region, der har meldt sig på banen med tanker og ambitioner om forskellige typer arrangementer i Hygiejneugen.

Skoletoiletdagen er jo et tilbagevendende emne, og alle håber på bedre forhold. Er der efterhånden nogle konkrete eksempler på, at de senere års fokus på emnet rent faktisk har hjulpet?

”Nja, nu er vi jo en meeeeget lille fisk i det samlede billede i folkeskolen, hvor man da også har haft nogle andre og meget større emner til debat og konflikt samtidig. Men vi kan klart sige, at vi får skubbet til en interesse og til et emne, der bliver taget meget positivt op – det har virkelig savnet et talerør. Og det skete senest den 5. maj i Sorø, hvor emnet heldigvis gav endog meget stor medieomtale.”

Udgangspunktet er, som det var, da ’Skoletoitletdagen’ blev introduceret i 2012: Mange skoleelever gider ikke gå på wc, hvis toiletterne er klamme. Og det er de alt for mange steder den dag i dag.

 

Processen skal skubbes yderligere

”Det man kan sige er, at vores indsats nok lægger basis for, at flere kommuner og flere skoler er aktive mht. emnet og også er aktive i Hygiejneugen om emnet. Og gennem vores indsats lader det heldigvist til, at hygiejne som emne nu selvstændigt kommer med i de nye Fælles Mål for faget sundhed i den nye folkeskolereform. Dét i sig selv er en meget stor strategisk landvinding,” siger Lars Münter og slutter:

”Så indtil videre er vores indsats nok mere med til at fokusere og frigøre en interesse og en kreativitet, der i de kommende år så forhåbentlig også kan skabe flere forandringer. Målet er hurtigst muligt at nå frem til en status, der siger, at hvor mange skoler tidligere havde elendige forhold og at det samtidig kun var nogle skoler, som gerne ville gøre noget ved det, så har vi i dag fået mange flere til at være med i processen, som dermed bedre kan skubbes yderligere fremad. Men realistisk bedømt vil problemet dog nok klart være der temmelig længe endnu – desværre.”

Atter stor opbakning til Hygiejneugen

Hygiejneugen 2014 foregår fra 15.-19. september, hvor arrangørerne, Rådet for Bedre Hygiejne endnu engang sætter fokus på værdien af en indsats for bedre hygiejne overalt i samfundet. Det sker ved at gøre opmærksom på de mange små og store initiativer, hvormed man kan yde en indsats i sundhedens tegn. Ikke efter tre måneder eller tre år – men faktisk med det samme!

 

Af Lars Aksel Jakobsen

laj@raskmagasinet.dk

 

En lang række danske og svenske kommuner og også danske regioner har allerede meldt sig på banen til dette års udgave af Hygiejneugen den 15.-19. september. Ugen markerer den årlige basale form for forebyggelse, der i princippet er tilgængelig for alle og som på mange måder virker med det samme. Blot på sin egen ikke så synlige måde – men alligevel helt nødvendig.

Men synlighed er en hjørnesten for Hygiejneugen:

”Og det er jo oplagt, eftersom hygiejne spiller en stor rolle i vi menneskers liv. Og det gælder i alle forhold lige fra hænder, tænder, fødevarer, tøj og overflader og til fra det første til det sidste åndedrag, eftersom den mikrobiologiske verden står klar til både at hjælpe og stikke en kæp i hjulet, hvis man ikke er opmærksom. Vi ønsker derfor at synliggøre hygiejnen som den positive kraft, der gennem omtanke stopper smittespredningen i samfundet via en fælles indsats på mange niveauer.”

Det siger sekretariatschef for Rådet for bedre Hygiejne, Lars Münter, og uddyber:

”Af samme grund sættes der i år særligt fokus på politik – eller måske rettere på politikerne og de råd og retningslinjer, som de udstykker og som gør en forskel. For os handler det om at sætte de gode rammer og retninger for indsatsen i spørgsmål omkring eksempelvis trafikpolitik, rygepolitik eller sukkerpolitik. En bevidst tilgang til disse spørgsmål gør en stor forskel for dagligdagens handlinger. Ikke fordi man måske ændrer værdier, men snarere fordi man får støvet dem af og gjort dem mere synlige. Så i hjemmet, på arbejdspladsen, i daginstitutionen, skolen eller i kommunen stiller vi i år gerne spørgsmålet: ’Hvad er Jeres politik overfor hygiejne?’. ’Hvor meget, hvor ofte, hvor godt, hvorfor og hvordan?’. Dét er spørgsmål, som skaber en politik, som giver retning og gør hygiejnens hensigt og effekt mere synlig.”

 

Opfordring til alle

Rådet for bedre Hygiejne opfordrer derfor kommuner, virksomheder, institutioner og alle andre til at overveje, om ikke aktiviteter i Hygiejneugen ville være en egnet måde at sætte fokus på forebyggelse lokalt.

”Ønsker man at deltage i Hygiejneugen, bestemmer man jo i høj grad selv sit engagement – beskedent eller stort – og vi hjælper gerne med kampagnematerialer til de interesserede,” siger Lars Münter.

En lang række kommuner og regioner i Danmark og i Sverige er allerede klar til at kaste sig ud i synliggørende aktiviteter. Små som store – alvorlige og sjove.

I Danmark drejer det sig indtil videre om Ballerup, Bornholm, Brøndby, Dragør, Egedal, Fredericia, Frederiksberg, Frederikssund, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Glostrup, Guldborgssund, Haderslev, Hedensted, Herlev, Hillerød, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Kolding, København, Køge, Lolland, Middelfart, Nyborg, Næstved, Odense, Roskilde, Rødovre, Silkeborg, Slagelse, Sorø, Svendborg, Sønderborg, Taarnby, Vallensbæk, Vejen, Vejle, Vesthimmerland, Aabenraa og Aarhus.

I Sverige er der også kommet tilmeldinger. Indtil videre fra Alingsås, Borås, Falköping, Färgelanda, Göteborg, Götene, Kungsbacka, Lerum, Lidköping, Lilla Edet, Mariestad, Skara, Svenljunga, Töreboda, Uddevalla, Vara og Leksand.

For en del kommuner er september endnu langt væk, så arrangørerne forventer, at endnu flere deltagere vil støde til i den kommende tid og efter sommerferien.

 

 

Fakta

Plakater

Til Hygiejneugen 2014 er der udarbejdet en serie plakater, der sætter fokus på årets tema, som er “God hygiejne er også dit valg.” Plakaterne kan printes ud i A3 eller videresendes digitalt og dermed komme langt ud på intranet, opslagstavler, døre osv.

Plakaterne kan også anvendes til egentligt tryk og man kan endda i visse tilfælde også anvende Hygiejneugens logo til egne produktioner, hvis man er interesseret. I så fald skal man skrive til: raad@bedrehygiejne.dk for at høre mere.

 

Fakta

Hygiejneprisen

Med konkurrencen ’Årets Hygiejnepris’ søger Rådet hvert år at sætte fokus på en aktiv virksomhed, institution eller organisation, der har gjort en særlig indsats for bedre hygiejne. Prisen skal ses som en hæder til folk, der arbejder professionelt med området. På Hygiejneugens hjemmeside kan man læse om tidligere nomineringer og prisvindere og måske blive inspireret til at arbejde for en bedre hygiejne i ens egen virksomhed, organisation eller institution. Deadline for deltagelse er 5. september, men vinderen bliver dog først afsløret på Rådets konference og generalforsamling d. 11. september på Christiansborg.

Hygiejne bliver ofte glemt i hverdagen

Hygiejne har altid haft en plads i menneskers daglige liv om end forståelsen for betydningen og måden hvorpå den er blevet forvaltet har været meget forskellig alt efter tidens strømninger, mode, religion og vidensniveau. I dag opfatter mange hygiejne som en disciplin, man ikke behøver at tage alvorligt, men det er en stor fejl. For manglende hygiejne kan koste timer på toilettet, dage i sengen eller indlæggelse på hospitalet.

 

Af Charlotte Søllner hernø

csh@raskmagasinet.dk

 

Hygiejne var en lang periode et speciale på lægeuddannelsen, men blev for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener.

 

Penicillin fjernede frygten for bakterieinfektion

En faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for resultatet af manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene 1890 – 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Men den frygt, som mange mennesker indtil da måtte leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når man oplevede en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Men selv om det stort set altid er muligt at behandle en hvilken som helst bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem fx på hospitalerne, hvilket menes at koste tusindvis af liv hvert år, samt på kontorer, i institutioner m.v., idet fx et stort antal luftvejsinfektioner kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejen.

 

Primært hænderne der bringer smitte videre

Vi kan heldigvis selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden, eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er bedst at hoste eller nyse i armhulen, men holder man hånden for munden, når man nyser eller hoster, er det ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer. Og har man ikke umiddelbart mulighed for at vaske hænder, kan man i stedet for anvende en alcogel eller sprit, som i dag fås i taskevenlige størrelser.

 

Fakta

Vask hænder før og efter

Af hensyn til hygiejnen skal man vaske hænder, inden man skal håndtere fødevarer, inden man spiser, inden man tilbereder babymad, inden man isætter kontaktlinser og inden man behandler sår.

Man skal imidlertid være lige så opmærksom på at vaske hænder efter man har haft kontakt med kontaminerede genstande som affaldsspande og rengøringsklude, efter toiletbesøg eller bleskift, efter håndtering af rå fødevarer, fx fjerkræ, efter berøring af dyr, efter kontakt med blod, opkast, næseflåd eller spyt, efter berøring af rengøringsklude, afløb og jord samt efter behandling af sår.

Kilde: www.dettol.dk

Husk god hygiejne i dit eget køkken

Med jævne mellemrum kommer det frem, at der er campylobacter eller salmonellabakterier i kylling, svinekød eller andre fødevarer og som kan gøre os syge. Det er selvfølgelig et problem, men risikoen for sygdom minimeres eller elimineres, hvis man tænker sig om og husker de klassiske råd om god hygiejne. Og der, hvor god hygiejne virkeligt batter noget, er i køkkenet og i det hele taget, når man håndterer eller spiser mad.

 

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

 

Dårlig hygiejne er en af de helt store syndere, når det kommer til overførsel af bakterier og smitsomme sygdomme. Ifølge Rådet for Bedre Hygiejne er dårlig hygiejne også er en dyr fornøjelse, som årligt forårsager langt over 1 million sygedage, koster samfundet milliarder af kroner og fører til at 3.000 danskere mister livet.

Der er nemlig bakterier alle vegne, på alt i vores omgivelser, på huden og inde i kroppen. De fleste bakterier er imidlertid harmløse og forårsager aldrig sygdom eller skal ligefrem være til stede, som fx i roquefort. Mange bakterier gavner os i så høj grad, at vi faktisk ville blive syge, hvis ikke de var til stede. Det gælder fx bakterier på huden, der beskytter mod angreb udefra, og bakterier i mave-tarm systemet, der sikrer en god fordøjelse.

Der hvor vi i hverdagen skal være særligt opmærksomme på at forhindre spredning af uønskede eller skadelige bakterier er i køkkenet og i forbindelse med al håndtering af fødevarer, lige fra de kommer ind i huset til de bliver indtaget.

I vores fødevarer findes der nemlig en masse bakterier, som kan overføres til mennesker og give diare og opkastninger. Eksempler er campylobacter og salmonella, som man blandt andet finder i kyllinger, æg og svinekød. Salmonella er særlig farlig, og man kan i værste fald dø af infektionen, særligt hvis man i forvejen er svækket af sygdom. Levnedsmidler er således et af de helt store problemer, når det gælder sygdomsfremkaldende bakterier. Men vi har selv mulighed for at gøre meget for at undgå risiko for overførsel.

 

Man kan let komme til at sprede uønskede bakterier

Man kan nemt komme til at sprede bakterier via køkkenredskaber. Knive, maskiner og skærebrætter skal derfor altid være rene og gøres grundigt rent efter brug. Redskaber, der har været brugt til råt kød, fjerkræ, fisk, æg og grøntsager, bør fx rengøres straks de har været brugt. Hvis en kniv, der har været brugt til råt kød, umiddelbart efter bruges til fx salat, vil salaten blive forurenet med bakterier fra kødet. Det kan være nok til, at man bliver syg med mavepine og diarré.

Og man skal selvsagt også huske at vaske hænder – både før man laver mad, og når man skifter mellem fx råt kød og tilberedt mad. Man kan nemlig også meget let sprede bakterier via hænderne.

Læge Peter Lund Madsen, der tidligere har været ambassadør for Hygiejneugen, udtalte i den forbindelse til RASK Magasinet, at den vigtigste forholdsregel vi kan iagttage i hjemmet til hverdag, er at vaske hænder, når vi har været på toilettet og i alle sammenhænge i forbindelse med mad, dvs. når man håndterer fødevarer, laver mad og før man spiser.

Man skal således først og fremmest sørge for god håndhygiejne for at undgå de farlige bakterier. ”Herhjemme ville vi spare mange sygedage, hvis vi havde en endnu bedre håndhygiejne. Men når det er sagt, vil jeg samtidig understrege, at der ikke er grund til at være overdreven renlig, men vise respekt for smitte,” siger professor, overlæge, dr.med. Hans Jørgen Kolmos, der er ansat på Klinisk Mikrobiologisk afdeling på Odense Universitetshospital, og han er således helt på linje med Peter Lund Madsen.

 

 

Fakta

Rengøringsmidler til en hygiejnisk hverdag

Det er for mange en daglig kamp at holde hjemmets travle overflader fri fra snavs og bakterier. Særligt i køkkenet gælder det om at opretholde en god hygiejne, når rå og tilberedte fødevarer mødes og kan være den direkte kilde til mavepine og maveonde. Gør Med Dettol som en del af hverdagsrutinen, er det kun er de gode og sunde ingredienser, der kommer i familiens middagsmad.

Dettol Power & Pure overfladesprays er udviklet i den gode hygiejnes navn og dræber 99,9 % af alle bakterier, helt uden at efterlade barske kemikalierester. Dettols Active Oxygen stof nedbrydes nemlig til kun ilt og vand. Rengøringsmidlerne er desuden parfumefri og deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark. Dettol Power & Pure fås også som praktiske wipes og forhandles i dagligvarehandelen over hele landet. Læs mere på www.dettol.dk eller Facebook: www.facebook.com/DettolDanmark

Forestillingen om god hygiejne

I dag er der ingen mennesker, der ikke er klar over, at hygiejne er en nødvendig foranstaltning, og alle børn lærer tidligt, at de skal vaske hænder, inden de fx sætter sig til bordet. Beklageligvis glemmer mange voksne, hvad de har lært som børn. De vasker ikke hænder, når de har været på toilettet, når de skal håndtere fødevarer eller når de har pudset næse. Selv læger bliver taget i manglende håndvask til trods for, at de om nogen ved, hvad god hygiejne indebærer. Vi skal ikke vaske hænder, fordi vores mor har sagt det, men fordi det beskytter os, vores nærmeste og alle vi kommer i kontakt med, mod bakterier, vira og dermed mod infektion og sygdom. Så enkelt er det.

 

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

 

Hygiejne kommer af navnet på den græske gudinde for sundhed, Hygieia, og er læren om renlighed. Ordet bruges også om at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, dyr og andre organismer.

Enhver, der har dyr i husstanden, har bemærket, at hunde, katte, fugle og andre dyr dagligt slikker pelsen, pudser fjerene eller rengør sig på anden måde. Det ligger instinktivt i dyrene. Det gør det på sæt og vis også i mennesker, men igennem tiden har tænkning, religion, dogmer og ren og skær uvidenhed afstedkommet, at hygiejne er blevet nedprioriteret.

 

Den antikke verden havde højtudviklet badekultur

Det er almen kendt, at man i Rom og det udstrakte romerrige lagde stor vægt på personlig hygiejne, at bade og smøre sig i velduftende olier. Men de første spor efter en organiseret badekultur findes i Egypten og Indien.

Romerske kilder beretter, at der i tempelanlæg ved Abusir i Egypten omkring 2500 f.Kr. var installeret bade med vandledninger lavet af kobber. Den indiske Harappa-kultur ved floden Indus (ca.2500 – 1500 f.Kr.) havde ifølge historien ligeledes gode sanitære forhold og store badeanlæg.

Den første højtudviklede badekultur i Europa opstod i det antikke Grækenland, hvor man var meget optaget af menneskets krop, dets skønhed, helbred og styrke. Idrætsudfoldelser var en del af dagligdagen og idrætspladser lå typisk i nærheden af floder, så man kunne skylle kroppen af efter udfoldelserne. Senere blev der etableret såkaldte gymnasier til de fysiske udfoldelser og omkring disse var der omklædningsrum og bade. Et fuldt græsk bad skulle foregå ved opvarmning og svedning fremkaldt enten gennem kropsøvelser, frottering eller svedbadstue. Selve badet begyndte med en grundig afvaskning, hvorefter man tog et varmt bad. Derpå fulgte skylninger med koldere vand, strigling med badeskraber og sidst, inden huden var rigtig tør, indgnidning med olie. Badet blev af grækerne anset som middel mod åndelig træthed og til fysisk genfødsel.

 

Folkebade og private badeværelser blandt velhavende romere

Romerne stiftede bekendtskab med gymnasierne ved erobringen af Sicilien år 240 f.Kr., og blev begejstrede for disse indretninger. Med opførelsen af den første akvædukt i 312 f.Kr. indledtes i Rom en fantastisk udvikling af badelivet, som først kulminerede 600 år senere.

I det første århundrede før vor tidsregning var der 170 offentlige bade alene i Rom, mens velhavende romere havde eget bad og under kejsertiden, som indledtes med kejser Augustus, fandtes der 856 folkebade. Men med barbarernes indtog forsvandt bade, rørledninger og akvædukter. Kristendommens indtog gjorde det ikke bedre. Tværtimod. En ren, from sjæl i et snavset legeme blev en dyd. Da maurerne erobrede Spanien i år 711, gjorde vandet dog igen sit indtog i Spanien, både i form af springvand og som middel til renlighed. Vand indgik i renselse før bøn, ligesom vand indgik i jødernes religiøse ritualer. Men ikke hos de kristne og som en reaktion på maurernes regime fejrede de kristne sejren over dem ved at smadre badene. Inkvisitionen betragtede endvidere ”dem, som bader”, altså arabere og jøder, som kættere, mens snavs blev ligestillet med dyd og den sande tro.

Man badede dog stadig i blandt andet Tyskland, og der fandtes badeanstalter rundt omkring i Europa, om end deres popularitet var svingende i de forskellige lande, blandt andet fordi de blev betragtet som umoralske. Senere så kendte kurbyer som Budapest (Aquinium) i Ungarn og Baden-Baden (Aquae Aureliae) i Tyskland var i øvrigt oprindeligt romerske forlægninger.

 

500 år med sved og dunstende kropslugte

I 1347 hærgede pesten Europa for første gang og satte en stopper for badstuer og vandvask. 25 millioner mennesker døde, mens man desperat søgte efter forklaringer på, hvordan det kunne ske. En af de årsagssammenhænge, som samtiden fandt frem til, var at varme bade åbnede huden for sygdom og død: ”Dampbade og badehuse skal forbydes, fordi ens hud er blød og porerne åbne, når man går derfra. Derfor kan pestbefængte dunster let trænge ind i kroppen med følge af hurtig død, som man ofte har kunnet konstatere,” skrev den kongelige læge Ambroise Paré i 1568.

I århundrederne herefter var det derfor ikke almindeligt at bade og gøre sig ren. Det medførte selvfølgelig en liflig odør af sved og snavs – det kunne ligesom ikke være anderledes. Ikke alle fandt lugten af krop og sved sexet. Således var den engelske forfatter Charles Dickens en for sin tid fanatisk vandhund. I sommeren 1849 var han og familien på ferie på Isle of Wight, hvor han fik konstrueret sit helt eget private styrtebad med et hegn omkring et vandfald på stranden til stor forbløffede for lokalbefolkningen. Dickens fik i øvrigt også bygget et topmoderne badeværelse med såvel badekar som brusebad i sit hus i London samt et wc anbragt bag en væg.

Dickens var således foran sin tid og varslede på sæt og vis begyndelsen på en ny æra, hvor bade og personlig hygiejne gradvist blev mere almindeligt og da bakterier blev opdaget, satte det yderligere skub i udviklingen. Alligevel skal man ikke langt tilbage i tiden, før det var normen kun at få bad om lørdagen og samtidigt få rent undertøj på. Det ville de fleste betakke sig for at skulle nøjes med i dag, selv om det tilsyneladende er udbredt accepteret, at gamle mennesker, der er afhængige af hjemmehjælp, sagtens kan klare sig med et ugentligt bad eller langt mindre.

 

Sammenhæng mellem manglende hygiejne og dødsfald

Personlig hygiejne har således i tidligere tider i det væsentlige handlet om, at man ikke lugtede og dermed generede andre mennesker, hvorfor det netop også til dels kan tilskrives urbaniseringen, dvs. at folk kom til at bo tættere sammen, at hygiejne blev mere nødvendig. At mangel på hygiejne kunne medføre sygdom, vidste man godt i antikken, selv om man ikke kendte til bakterier. Man kunne, præcist som i dag, naturligvis observere og deducere ud fra erfaring og komme frem til, at hygiejne og renlighed sikrede fx færre maveonder og mindre sygdom.

En ny æra blev imidlertid indvarslet, da lægen Ignaz Semmelweiz i 1847 påviste, at barselsfeber og dermed dødelighed blandt fødende kvinder kunne reduceres markant ved at indføre håndhygiejne blandt lægerne, selv om samtiden ikke umiddelbart anerkendte hans opdagelse. Bakteriologien påviste dog senere, hvorfor kvinderne døde i alarmerende grad, men hygiejne blev i Danmark først et selvstændigt fagområde i 1913, da det første professorat i hygiejne blev oprettet ved det lægevidenskabelige fakultet i København.

Årene omkring 1900 var i det hele taget præget af bakteriologiens udvikling og af forsøg på at styrke den almene modstandskraft med renlighed, frisk luft, sollys, gymnastik, idræt m.m.

 

Manglende hygiejne mindre farligt siden 2. Verdenskrig

Hygiejne var en lang periode et speciale på lægeuddannelsen, men blev for et par årtier siden nedlagt som selvstændigt fag og kom til at henhøre under specialet miljømedicin. Især efter 2. Verdenskrig blev opmærksomheden i stigende grad rettet mod kemiske stoffer snarere end mod de mikroorganismer, som hidtil havde udgjort det største sundhedsproblem. Smitsomme sygdomme hører nu mest hjemme i det lægelige speciale infektionsmedicin, mens miljømedicin ud over de kemiske og fysiske miljøfaktorer omhandler de biologiske allergener.

En anden faktor, der har haft betydning i forhold til frygten for bl.a. resultatet af manglende hygiejne, er opdagelsen af penicillin. Før penicillinet døde mange mennesker af tuberkulose, af blodforgiftning og af infektioner, som kroppen ikke selv var i stand til at bekæmpe. Eksempelvis var alene tuberkulose i årene 1890 – 99 årsag til 14 % af alle dødsfald i Danmark. Men den frygt, som mange mennesker indtil da måtte leve med, forsvandt, da det ikke længere var forbundet med risiko for at dø, når man oplevede en betændelsestilstand. Jord og snavs blev derfor også forbundet med mindre fare. Men selv om det stort set altid er muligt at behandle en hvilken som helst bakterieinfektion, så bør man ikke tage let på hygiejne. Manglen på hygiejne er nemlig fortsat et stort problem fx på hospitalerne, hvilket bevisligt koster tusindvis af liv hvert år, samt på kontorer, i institutioner m.v., idet et stort antal luftvejsinfektioner kunne undgås ved større opmærksomhed på smittevejen.

 

Du skal vaske dine hænder

Vi kan nemlig selv gøre meget for at undgå infektioner i hverdagen. Håndvask og hånddesinfektion er nogle af de vigtigste metoder til at forebygge sygdom ved at forhindre ophobning af snavs og forurening og hermed spredning af smitstoffer. Metoderne virker ved at fjerne mikroorganismer og snavs fra hænderne, enten fordi mikroorganismerne vaskes og skylles af huden eller fordi disse ikke kan tåle den kemiske påvirkning af sæbe, alkohol og andre desinfektionsmidler. For det har vist sig, at hænderne er en af de smitteveje, som oftest bringer infektion, diarre og influenza videre. Det er en god ting at holde hånden for munden, når man nyser eller hoster, men det er ikke hensigtsmæssigt, at man derefter bruger samme hånd til at hilse på folk med, tage i dørhåndtag eller røre ved fødevarer.

 

 

Fakta

Overdreven hygiejne er skadelig

Det er ikke ualmindeligt, at kvinder på grund af misforståede hygiejniske vaner havner i en ond cirkel. Nogle kvinder oplever deres udflåd som ulækkert og uhygiejnisk og vasker sig derfor flittigt med vand og sæbe forneden. Men brug af sæbe udtørrer de sarte slimhinder omkring skeden, som derfor reagerer ved at danne mere sekret. Så jo mere kvinden vasken sig – jo mere sekret og udflåd kommer der. De gode mælkesyrebakterier skylles ud eller bliver i mindretal og forsvinder. Når det sker, kan der trænge fremmede og skadelige bakterier ind i skeden og føre til generende udflåd.

Også kløe ved endetarmen kan skyldes overdreven hygiejne, idet sæbe og vådservietter som regel vil forværre kløen, ligesom hudlotion og duftmidler kan gøre det. Overdreven brug af vand og sæbe fjerner ganske enkelt hudens beskyttende fedtlag.

Kilder: www.sygevoksne.dk og www.raskov.org

 

Fakta

Manglende hygiejne slår patienter ihjel

Manglende hygiejne koster hvert år omkring 3.000 patienter livet på danske sygehuse og hospitaler. Derudover rammes over 100.000 patienter af en infektion, mens de er indlagt. Det svarer til, at hver 10. patient bliver syg af at blive indlagt, viser tal fra Statens Serum Institut.

Professor i klinisk mikrobiologi på Odense Universitetshospital, Hans Jørg Kolmos, kalder det et etisk problem:

”Sundhedsvæsenets første opgave skulle jo være ikke at skade patienterne. Og det gør vi jo faktisk, så det er et kæmpestort problem,” siger han.

Vicedirektør for Hvidovre Hospital og hygiejneansvarlig i Region Hovedstaden, John Mogensen, indrømmer, at hospitalerne har store problemer med at holde afdelinger og operationsstuer rene nok.

”Når patienterne oplever, at der er snavset, så er det fordi, der er snavset. Og der er beskidt. Vi har selv haft situationer, hvor rengøringen ikke er god nok. Og det synes jeg ikke er godt nok. Det er helt stensikkert.”

Det er regionerne, der står for at styre og kontrollere landets sygehuse. Alligevel mener formand for landets regioner, Bent Hansen (S), ikke, at han har ansvaret for at sætte ind over for lemfældig rengøring på landets hospitaler:

”Jeg giver en sum penge til et hospital. Ud af den sum penge går noget til læger og sygeplejersker og noget går til rengøring,” siger han til DR.

 

Fakta

Hygiejne er læren om renlighed

Hygiejne, som stammer fra det græske ord hygieinos, er læren om renlighed. Ordet bruges også om beskæftigelsen med at gøre eller holde rent. Det omfatter rutiner til opnåelse og opretholdelse af sundhed og renhed for mennesker, men også dyr og andre organismer. Fra tidlig tid har man været klar over, at renlighed fremmer sundheden og der har været opstillet talrige regelsæt for at opnå og bevare sundhed. Begrebet slog igennem i Danmark med denne betydning i 1820’erne, men har efterhånden ændret karakter og har fra 1960’erne overvejende været brugt om den rette brug af vand og sæbe, dvs. renlighed. Hygiejne går i virkeligheden ud på at forebygge og afhjælpe angreb af skadelige mikroorganismer, bakterier og svampe. Forebyggelse består i en række tiltag, der har det fælles sigte at holde mennesker adskilt fra mikroorganismerne: For det første opspores og fjernes smittekilderne, for det andet afbrydes smittevejene og for det tredje isoleres de allerede angrebne fra de endnu sunde.

God håndhygiejne mindsker sygeligheden

Rene hænder er et enkelt råd til at nedsætte sygeligheden. Det ved personalet i sundhedsvæsenet, og de har i mange år arbejdet professionelt med korrekt håndhygiejne. Det bør man også gøre i skoler og daginstitutioner, mener ekspert.

 

Af Lotte Frandsen, redaktionen@raskmagasinet.dk

 

Hvert år fører mangelfuld hygiejne til over en million sygedage, og det koster samfundet op mod fire milliarder kroner. Nogle forskere mener, at helt op mod 3.000 danskere hvert år mister livet eller bliver alvorligt syge på grund af dårlig hygiejne. Det betyder ikke, at vi skal være bange for bakterier. Hvis bare man vasker sine hænder ofte, kan man bryde smittekæden og dermed forebygge infektioner, for langt de fleste bakterier bliver overført via hænderne.

På sygehusene og i hjemmeplejen har man i flere år haft ansat specielt uddannede hygiejnesygeplejersker, mens man på skolerne og i daginstitutionerne halter bagefter med at have tilstrækkeligt fokus på hygiejnen. Læs mere

sab140x350pxjpg