me-banner-til-rask643x95-px09-2016jpg

Hjælpemidler

Enkle hjælpemidler gør hverdagen lettere

Hvis man har gigtplagede hænder eller har begrænsede kræfter kan det, der er let og ligetil for andre, være vanskeligt eller ligefrem umuligt. Den danske virksomhed Rika Care har imidlertid løsninger på mange af dagligdagens små dilemmaer.

 

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

 

Rika Care, som har plastprodukter siden 1961, har i snart 25 år udviklet hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for mennesker med specielle behov, til mennesker med begrænsede kræfter og til syge og sengeliggende, som gerne vil kunne klare en række ting selv uden hjælp.

Hjælpemiddelproduktionen, som finder sted på virksomhedens fabrik i Hornbæk i Nordsjælland, startede med et ergonomisk rille-krus til børnehaver og plejehjem i Danmark.

 

Rille-krus og drikketop sælges over hele verden

Rille-kruset, som har fingertykke vandrette riller, har den funktion, at fingrene helt automatisk søger ind i rillerne, og det gør, at man har et godt og sikkert greb om drikkekruset. Herefter fulgte en drikketop til rille-kruset. Drikketoppen har en ventil i bunden af låget, hvorved der dannes et vakuum, som gør, at man kan ligge eller sidde og selv styre hvor meget man ønsker at drikke, uden at det løber for hurtigt. Rille-kruset og drikketoppen blev fra start en stor succes og sælges i dag over hele verden.

 

Rika Care leverer til plejehjem, hospitaler og hospices, ligesom de enkelte produkter, der gør hverdagen lettere, også kan købes af private hos en række forhandlere over hele landet. Alle produkterne kan ses på www.rikacare.dk, hvor der tillige henvises til forhandlere. Man kan også ringe til Rika Care på telefon 49750130.

Enkle hjælpemidler gør hverdagen lettere

Hvis man har gigtplagede hænder eller har begrænsede kræfter kan det, der er let og ligetil for andre, være vanskeligt eller ligefrem umuligt. Den danske virksomhed Rika Care har imidlertid løsninger på mange af dagligdagens små dilemmaer.

 

Af Charlotte Søllner Hernø

csh@raskmagasinet.dk

 

Rika Care, som har plastprodukter siden 1961, har i snart 25 år udviklet hjælpemidler, der gør hverdagen nemmere for mennesker med specielle behov, til mennesker med begrænsede kræfter og til syge og sengeliggende, som gerne vil kunne klare en række ting selv uden hjælp.

Hjælpemiddelproduktionen, som finder sted på virksomhedens fabrik i Hornbæk i Nordsjælland, startede med et ergonomisk rille-krus til børnehaver og plejehjem i Danmark.

 

Rille-krus og drikketop sælges over hele verden

Rille-kruset, som har fingertykke vandrette riller, har den funktion, at fingrene helt automatisk søger ind i rillerne, og det gør, at man har et godt og sikkert greb om drikkekruset. Herefter fulgte en drikketop til rille-kruset. Drikketoppen har en ventil i bunden af låget, hvorved der dannes et vakuum, som gør, at man kan ligge eller sidde og selv styre hvor meget man ønsker at drikke, uden at det løber for hurtigt. Rille-kruset og drikketoppen blev fra start en stor succes og sælges i dag over hele verden.

 

Rika Care leverer til plejehjem, hospitaler og hospices, ligesom de enkelte produkter, der gør hverdagen lettere, også kan købes af private hos en række forhandlere over hele landet. Alle produkterne kan ses på www.rikacare.dk, hvor der tillige henvises til forhandlere. Man kan også ringe til Rika Care på telefon 49750130.

Dynamisk udvikling af hjælpemidler

Dansk Rehab Gruppe, som har et samarbejde med over 20 sundhedsattacheer fra Eksportrådet ved den kommende Health & Rehab Messe i september, har siden sin spæde start i 1981 været med til at sikre stor dansk og international innovation indenfor udvikling af hjælpemidler. Det sker i øjeblikket og i stigende grad i en frugtbar symbiose med vækstnationer som Kina og Japan samt kommende økonomier i det tidligere Østeuropa. Alt sammen til glæde og gavn både for dansk eksport og ikke mindst for brugerne af hjælpemidler. RASK Magasinet har talt med Leif Lytken, der er direktør for Dansk Rehab Gruppe, som også er initiativtager til Health & Rehab Messe Scandinavia.

 

Af Lars Aksel Jakobsen

laj@raskmagasinet.dk

 

”Vores arbejde har to overordnede mål. Først og fremmest har vi fokus på, at brugerne af hjælpemidler får et produkt, som både er til gavn og glæde og dermed løfter deres livskvalitet. Og når det punkt indfries, styrkes samtidig virksomhedernes mulighed for yderligere udvikling og innovation.”

Det siger direktøren for Dansk Rehab Gruppe, Leif Lytken. Hans organisation arbejder normalt i kulissen, men er på banen netop nu, fordi det er Dansk Rehab Gruppe som står bag Health & Rehab Messe Scandinavia, som i år løber af stabelen 9.-11. september, og er en fagmesse, der samler en bred kreds af nøglepersoner fra social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet, det politiske, administrative og faglige niveau samt brugere og pårørende.

 

Den spæde start

Fagmessen har under navnet Health & Rehab faktisk en fortid helt tilbage fra 1936, hvor messen bestod af en række boder og borde opstillet i de danske byers handelsgader og som var fyldt med datidens hjælpemidler. Til inspiration og til køb for interesserede.

Meget er sket siden – ikke mindst takket være Dansk Rehab Gruppe:

”Vi så dagens lys under vores nuværende navn i forbindelse med en fagmesse for hjælpemidler afviklet i Düsseldorf i 1981. Her havde vi et stort ønske om at deltage med henblik på at ’komme ud i verden’ via eksport, men ligeså vigtigt for at skabe relationer og samarbejde med andre lande,” fortæller Leif Lytken.

Og i starten af 2005 blev der så indledt et samarbejde mellem Dansk Rehab Gruppe, LederForum, Arbejdsmiljøinstituttet, Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital, Socialforskningsinstituttet og Hjælpemiddelinstituttet, om at udvikle et fælles projekt, der kunne sætte fokus på nytten og effekten ved at bruge hjælpemidler indenfor ældre- og handicapområdet:

 

På højeste plan

”Dengang var det typisk levering af danske produkter til det offentlige herhjemme, især de danske kommuner. Men udviklingen går sin gang, og i dag har vi et samarbejde med mere end 25 udstationerede sundhedsattacheer, der arbejder under Udenrigsministeriet og som alle er placeret på forskellige danske generalkonsulater og ambassader i udlandet. Formålet er naturligvis at øge eksporten af danske hjælpemidler, hvorfor vi på samme tid arbejder under Eksportrådet og Udenrigsministeriet. Og eksporten til udlandet går bedre og bedre, eftersom det i dag handler om hele 2/3 af den danske omsætning på dette særlige område, hvor vi da også kvalitetsmæssigt regnes blandt de førende producenter på verdensplan. Alligevel giver det ikke anledning til at læne sig veltilfreds tilbage. Den vind vi har i sejlene giver helt klart gode muligheder for innovation. Og den vil ikke kun komme vores danske købere til hjælp. Faktisk er vores arbejde en håndsrækning til hele verdens hjælpemiddelbrugere.”

 

Samarbejde, netværk og innovation

Leif Lytken fortsætter:

”Men vi kan også lære af udlandet. Her er Japan et godt eksempel med deres avancerede robotteknologi. Den vil de gerne afprøve hos os, og dermed opstår der gavnlige samarbejdsflader og netværk, fordi vi selvfølgelig kan lære af de dygtige japanere, ligesom de kan lære noget af os. Det er faktisk en ren symbiose.”

Som andre eksempler nævner Leif Lytken en voksende kinesisk interesse for danske produkter og koncepter. Det enorme land har en voksende ældre befolkning. I det gamle Østeuropa kører Region Midt i øjeblikket et samarbejde med Ungarn på hjælpemiddelområdet, og i de sidste to år har Dansk Rehab Gruppe deltaget i udviklingen af en totalløsning under navnet ’fremtidens plejehjem’ på det franske marked, et projekt der i øjeblikket involverer 15 danske leverandører, heraf flere fra Aalborg. Men overordnet er andre markeder også og til stadighed i spil.

 

Selvhjulpen og uafhængig

Om effektvurderingen og nytteværdien af hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser, siger Leif Lytken:

”Udgifterne til tekniske hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser og til plejepersonalet i social- og sundhedssektoren er en stor post på de offentlige budgetter, og udgifterne synes velbegrundede: For de tekniske hjælpemidler kan give mennesker med funktionsnedsættelser mulighed for at være selvhjulpne og at leve uafhængigt i egen bolig. Vi ser tekniske hjælpemidler som en nøglefaktor i eksempelvis bestræbelserne på at nedsætte de fysiske belastninger og de mange ryglidelser og løfteskader blandt plejepersonalet i social- og sundhedssektoren.”

Og Leif Lytken slutter:

”Tekniske hjælpemidler er god økonomi, idet udgifterne til indkøb og implementering af hjælpemidler kan opvejes af besparelser på øget selvhjulpenhed og besparelser på fx hjemmehjælp, færre skader og mindre sygefravær. Men dokumentationen for nytteværdien eller effekten af de mange tekniske hjælpemidler er imidlertid stadig ikke god nok – og behovet for en samlet teknologivurdering af indsatsen er derfor stort.”

Men til en start har en indledende undersøgelse i 2008 finansieret af Helsefonden beskrevet den viden, der på daværende tidspunkt fandtes rundt om i verden, om effekten af tekniske hjælpemidler, og den er formidlet i statusrapporten ”Hjælpemidler til mennesker med funktionsnedsættelser – effektvurdering og nytteværdi”, som indeholder den eksisterende dokumentation og anbefalinger til igangsætning af et egentligt forskningsprogram.

 

Ny statusrapport med blandet konklusion

I oktober sidste år udkom en statusrapport udarbejdet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI. I rapporten vurderes det, at mere end 750.000 danskere i alderen 16-64 år – eller 26 procent – har en fysisk funktionsnedsættelse og at 250.000 personer, svarende til 9 procent, har en psykisk funktionsnedsættelse. I alt er det altså 30 procent af den danske befolkning i aldersgruppen 16-64 år, som rapporterer en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

I rapporten undersøges det blandt andet, om der er sociale konsekvenser samt samfundsmæssige hindringer for deltagelse i samfundslivet for personer med forskellige grader og typer af funktionsnedsættelse i forhold til en gruppe personer uden samme funktionsnedsættelse.

 

En af konklusionerne på rapporten lyder: ”At have en funktionsnedsættelse i en eller anden udstrækning er ikke i sig selv en barriere, når det drejer sig om institutionaliserede deltagelsesformer og aktiviteter, som foreningsliv, frivilligt arbejde og det at tilbringe tid med familien. Blandt hverdagslige aktiviteter, som er forankret i sociale fællesskaber – fx gå på cafe, gå i biografen, tilbringe tid med venner – er det i højere grad en hindring at have nedsat funktionsevne. Et centralt fund er dog, at deltager personer i én aktivitet, øges sandsynligheden for også at deltage i en anden, og her er beskæftigelse af stor betydning. For alle typer aktiviteter finder vi imidlertid indirekte virkende barrierer for mennesker med funktionsnedsættelse. De består typisk i, at mennesker med førtidspension har en lavere deltagelse end mennesker i beskæftigelse, og vi ved, at personer med førtidspension ofte har en funktionsnedsættelse.”

 

Fakta

Skandinaviens største hjælpemiddelmesse

Skandinaviens største messe for hjælpemidler, velfærdsteknologi, sundhedsteknologi, serviceydelser samt pleje- og hospitalsudstyr, Health & Rehab Scandinavia, løber af stabelen i Bella Center den 9. – 11. september 2014.

Health & Rehab Scandinavia er en fagmesse, der samler en bred kreds af nøglepersoner fra social-, sundheds- og hjælpemiddelområdet for såvel det politiske, administrative og faglige niveau samt brugere, kronikere og pårørende.

Messens udstillingsmiljø og de fagspecifikke konferencer, seminarer mv. forventes at tiltrække over 8.000 besøgende. Der er gratis entre for alle besøgende.

Rehabilitering spiller tæt sammen med teknologi

Fra den 9. til den 11. september afvikles i Bella Center København Skandinaviens største fagmesse for hjælpemidler til mennesker med behov for god rehabilitering, typisk i forbindelse med et handicap af en eller anden karakter. Arrangøren er Dansk Rehab Gruppe, som i år sætter fokus på temaet ’Et Selvstændigt Liv’, og ny teknologi spiller en hovedrolle.

 

Af Lars Aksel Jakobsen

laj@raskmagasinet.dk

 

Anno 2014 spiller udviklingen af nye og stadig flere sundheds- og velfærdsteknologier en voksende rolle. Derfor er de teknologiske produkter en naturlig del af Health & Rehab Scandinavia, hvor hovedtemaet ’Et Selvstændigt Liv’ er rettet mod netop social- og sundhedsområdet. Ønsket er at øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere, samtidig med, at ny teknologi øger effektiviteten og letter arbejdsbyrden for personalet, ligesom arbejdsmiljøet forbedres.

 

Den vigtige innovationsproces

”Sundheds- og velfærdsteknologier er under konstant og hastig udvikling, og den dybere mening med fagmessen er da også at komme i direkte dialog med beslutningstagere, fagpersoner, interessenter og brugere, fordi der er dem, der er med til at præge den vigtige innovationsproces. Så hvis man er innovatør, forsker, en del af en netværksklynge eller noget helt fjerde, så er Health & Rehab det rette sted,” siger Dansk Rehab Gruppe.

Vi har talt med Dansk Rehab Gruppes bestyrelsesmedlem, Troels Oliver Vilms Pedersen, som til daglig er centerchef hos Teknologisk Institut, der blandt andet udvikler, tester og implementerer hjælpemidler og velfærdsteknologi. Hvad angår øget selvhjulpenhed, kontrol i eget liv, rehabilitering og implementering af løsninger i daglig drift, siger han:

”Der sker virkelig meget på området. Mobile enheder med Apps såsom Tablets og Smartphones til struktur af dagligdagen, styring af omgivelserne og kommunikation såvel professionelt som socialt, er blot nogle af mange eksempler.”

Troels O.V. Pedersen henviser blandt andet til Mobile Fitness, som er stiftet i 2005 som et spin-off fra Københavns Universitet. Visionen var og er stadig at udvikle et videnskabeligt dokumenteret digitalt sundhedsprogram. Her kan man hente viden til eksempelvis en sundere livsstil ved at teste sin sundhed og sin krops alder, man kan få unikke værktøjer til at nå sine mål med eksakt viden om vidt forskellige emner som kalorieforbrug og forbrænding, kost og motionsplan og rygestopprogram Endelig kan man følge sin udvikling og få løbende feedback.

 

Hjælp til kognitive forstyrrelser

Mobilize Me er et godkendt hjælpemiddel til personer med kognitive forstyrrelser som fx autisme, ADHD, downs syndrom og afasi. Over 20 kommuner har allerede godkendt og bevilliget Mobilize Me som en mérudgift og/eller et hjælpemiddel. Det kræver en individuel afprøvning og ansøgning, men der er stor velvilje fra sagsbehandlerne.

Mobilize Me er et støtteværkstøj til iPad og tablet, som hjælper børn, unge og voksne med kognitive forstyrrelser med at visualisere hverdagens struktur ved hjælp af tidsmarkør og billeder. Flere års erfaring viser, at Mobilize Me styrker brugerens evne til at klare sig selv, modvirker stress og giver en gladere hverdag. Mobilize Me lader et helt team af ressource personer hjælpe og samarbejde om én fælles indsats målrettet den enkelte elev/bruger. Ressourcepersoner bliver aktiveret, og strukturen følger brugeren gennem hverdagen. Erfaringerne viser, at motivationen og selvstændigheden stiger markant hos brugerne af Mobilize Me. Aktiviteter der før var svære at gennemføre, bliver pludselig mulige og en morgen, der før tog 60 minutter at komme igennem, tager nu under 30 minutter samtidig med at stress fjernes og glæden i hverdagen højnes.

Firmaet e-mergency står bag software og konceptudviklingen til fremtidens trivselsskærm – carePlan, der gør den ældre borger mere selvhjulpen og giver plejepersonalet et værktøj, der letter deres arbejde. Via tablet’en kan borgeren se deres kalender med både private og fælles arrangementer, få påmindelser om begivenheder, videokalde med deres pårørende, vælge hvilken mad de ønsker og ikke mindst styre lys og varme i deres lejlighed – såkaldt homeautomation. Trivselsskærmen anvendes i dag i Gentofte, Aalborg, Odense, Roskilde og Ishøj Kommuner.

 

Hjemmemonitorering og stemmestyret værelse

Betyder den teknologiske udvikling, at egentlig fysisk lægekonsultation er ved at være en saga blot?

”Fysiske konsultationer vil bestå længe endnu, men en række konsultationer er også oplagte at flytte. Fx diagnosticering af ”simplere” sygdomme som kræver receptpligtig medicin. I fremtiden vil disse diagnosticeringer, udskrivning af recepter og udlevering af medicin endda kunne automatiseres helt og foregå uden involvering af læger i det hele taget, men i stedet ske gennem robotter, der genkender symptomer sikkert og udleverer medicin på stedet. Lidt i stil med pasfoto-automater,” siger Troels O.V. Pedersen.

Omgivelseskontrol af især døre, vinduer, gardiner og lys har jo været i brug længe. Er der andre eksempler?

“Selv dagligdagens små opgaver kan være umulige, hvis man som følge af en skade har mistet førligheden. Til den gruppe mennesker er der opfundet en såkaldt kammertjener. Det er en computer, der hjælper bruger med mange ting, som vi andre tager for givet. Prøv eksempelvis at forestille dig, at du ikke kan åbne et vindue i din lejlighed, fordi du ikke kan nå det. Eller forestil dig, at du er afhængig af plejepersonale for at nå dit tøj på bøjlestangen. Til disse mennesker har firmaet Vikærgården opfundet ’de stemmestyrede værelser’. Med hjælp fra dem får man selvstændig kontrol over de små dagligdags ting, og så kan man koncentrere sig om sin træning og blive klar til at komme hjem igen.”

 

Flere robotter i fremtiden

Hvad med spiserobotter og rengøringsrobotter i fremtiden?

”Denne type robotter vil begynde at vinde frem i stort tal om 5 – 10 år. De vil tømme opvaskemaskine, dække bord, hente ting i hele boligen, rydde op osv. Vi vil se dem både i det private hjem og på institutionerne. Præcis som det skete med støvsugerrobotterne.”

Hvor langt er man i øjeblikket med udviklingen af ‘Smart home’ med interaktion og central styring?

”Smart home teknologien modnes fortsat meget, men det er især på integration af sensorer og motorer i døre, gardiner osv. at udfordringen består. Faktisk er teknologien langt mere moden, end det umiddelbart forekommer. Det skyldes, at det er svært at få hul på et ellers lovende marked. I industrien kæmper man hårdt om at komme til at definere platforme og standarder på samme måde som det tidligere i perioder er lykkedes for Microsoft og Apple at være de facto standard på henholdsvis pc og smartphone styresystemer. Der er store interesser på spil,” slutter Troels O.V. Pedersen

 

 

Fakta

Rehabilitering via ny teknologi på Vejlefjord

Vejlefjord Rehabiliteringscenter har gennem flere år arbejdet målrettet med at implementere brugen af neuromuskulær elektrisk stimulering (NMES) i rehabiliteringen af personer med nedsat fysisk funktion. Og det viser sig, at el-terapi kan bruges i genoptræning af en stor mængde skader i muskler og bevægeapparat. Forskning viser, at træning med elektrisk stimulering er særdeles effektivt i forhold til at genvinde muskelstyrke, og elektrisk stimulering er vidt udbredt i sportens verden. Ligeledes viser studier, at anvendelse af elektrisk stimulering i rehabilitering, har en god effekt.

Derfor ser Vejlefjord Rehabiliteringscenter med rette den elektriske stimulering som en genvej til, at man hurtigst muligt opnår sit fulde potentiale.

El-stimulation kan med god effekt benyttes i den fysioterapeutiske genoptræning af hånd- og armskader eller til behandling af lammelser eller nedsat styrke efter for eksempel hjerneskade eller operation.

Elektrisk stimulering kan dog kun anvendes, hvis nerverne til musklerne fortsat fungerer. Hvis nerven er skåret over eller afklemt som ved for eksempel en diskusprolaps, vil det typisk ikke have en særlig god effekt.

Foto: Vejlefjord Rehabiliteringscenter.

Robotter er fremtidens hjælpemiddel

Udviklingen indenfor ny teknologi, der skal hjælpe mennesker med nedsat funktionsevne, kører med ekspresfart i disse år. Vi har allerede set spiserobotter og robotstøvsugere, og netop nu er der to gange ugentligt åbent hus i en såkaldt inspirationsbolig i Rudersdal Kommune, hvor bl.a. en talende robot demonstreres. Men den stadige og stædige tale om den varme hånd, der ikke kan erstattes af en maskine, fortsætter dog.

 

Af Lars Aksel Jakobsen, laj@raskmagasinet.dk

”I fremtiden vil robotter være intelligente. De vil kunne løse problemer, som vi i dag skal bruge menneskehænder til. Og derfor vil de blive en meget større del af vores liv, end vi kan forestille os. Det vil få og har allerede i begyndende grad fået stor betydning for hjælpemiddelområdet, ældreplejen og mulighederne som sådan i sundhedssektoren.”

Med disse visioner formulerede Claus Risager i sin egenskab af chef for Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut allerede for et par år siden begrebet ’robotter som hjælpemiddel’.

 

På Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut arbejder man i øjeblikket med tre hovedpunkter: At gøre borgere med funktionsnedsættelse mere selvhjulpne, at overlade trivielle gøremål til maskiner og robotter og at skabe en høj grad af sikkerhed omkring den enkelte. Sigtet er at bruge den nyeste viden om intelligent teknologi til at understøtte en udvikling, der både tilgodeser borgeren i form af mere tid til nærvær og omsorg, og som samtidig fremmer arbejdsforhold og trivsel for plejepersonalet. Med andre ord glemmer man ikke de varme hænder – derimod prioriterer man brugen af dem.

Mary Petersen, der er konsulent og fysioterapeut hos Socialstyrelsen, som følger udviklingen på området og blandt andet er med til at opdatere Hjælpemiddelbasen, siger:

”Talen om de varme hænder er vigtig, men samtidig kræver den også et nuanceret syn på robotter kontra mennesker. Robotter er ikke noget skidt for enhver pris, for vi må aldrig glemme vigtigheden af et menneskes integritet, altså opretholdelsen af eget selvværd, og det at være herre over egen tilværelse. Det kan robotten hjælpe med.”

 

Elektronisk butler

Det er da også grundtanken i Rudersdal Kommune, hvor man netop har indrettet og åbnet en inspirationsbolig i Teglporten i Birkerød. Her kan interesserede komme forbi og se nogle af de mange teknologiske hjælpemidler og almindelige forbrugsgoder, der er på markedet.

Den selvkørende støvsuger har mange hørt om, men den stemmestyrede ”kammertjener” vil være en nyhed for de fleste:

”Kammertjener, træk gardinerne fra og sluk lyset”, er en af de kommandoer, som man kan give. ”Det sørger jeg for,” svarer ’kammertjeneren’, som er en talestyret computer, og sekundet efter glider gardinerne til side og lukker sollyset ind i stuen, imens lampen over spisebordet slukker.

Mange af hjælpemidlerne i inspirationsboligen er dog almindelige ting, som man selv kan anskaffe sig, og som kan være med til at lette dagligdagen i hjemmet. Køkkenet er eksempelvis udstyret med elektrisk hæve/sænke-bord, og skabene over køkkenbordet kan køre nedad og udad, så borgere, der sidder i kørestol, uden besvær kan nå tallerkener og glas på den øverste hylde. På badeværelset kan man se, hvordan et skylle-tørre-toilet fungerer, og man kan svinge håndvasken ind foran toilettet, så man kan vaske hænder, inden man rejser sig.

Inspirationsboligen er i øjeblikket åben hver mandag kl. 14.00 – 15.30 og hver fredag fra kl. 10.00 – 11.30 på adressen Teglporten 13, bolig nr. 8 i Birkerød.

Imens arbejder man med mange ubesvarede spørgsmål på Center for Robotteknologi på Teknologisk Institut: Kan en robot fungere som et kæledyr og fremkalde samme glædesfølelse, som for eksempel børn og levende kæledyr kan? Hvad kan man med teknologien, og hvad er det, vi vil, når det skal harmonere med det værdisæt, man har?

 

Teknologi kan hjælpe alle med behov

Nye teknologier – herunder robotteknologi – er meget andet og har et langt bredere perspektiv end den allerede velkendte robotstøvsuger. Der er især store udviklingsmuligheder inden for fire områder, fx teknologi, der vil kunne løse specifikke opgaver i hjemmet og som ikke nødvendigvis direkte involverer brugerne eller plejepersonalet. Det kan være at hente, bringe og flytte ting til og fra køkkenet, rengøring, osv. Ny teknologi kan imidlertid også bruges til individuel træning og motion samt til genoptræning efter operationer eller skader og samtidig informere om fremdrift og særlige observationer.

Et tredje område er kommunikation og monitorering. Her tænkes der på teknologi, der kan styrke de sociale relationer gennem udvikling af nye teknologier til at kunne få hurtig og direkte kontakt til familie og venner. Det kan også være medier, hvorigennem man kan lave en forbedret monitorering af somatisk trivsel.

Endelig sker der en stor udvikling af teknologi, som brugerne sætter sig i eller tager på, og som hjælper med at flytte brugerne rundt i deres hjem eller når de færdes udendørs.

I takt med at ideer og behov er lagt frem, vil der på Center for Robotteknologi blive arbejdet med at skabe scenarier og forberedende prototype forløb, hvor de udviklede modeller testes og evalueres af brugerne. Herefter er det meningen, at producenter og leverandører til robotteknologiløsninger skal fortsætte udviklingsarbejdet.

 

Robotten bevarer koncentrationen

Om robotter og mennesker har robotforsker Claus Risager fra Syddansk Universitet tidligere udtalt, at han er overbevist om, at robotter er bedre til rutineopgaver end mennesker. Robotter mister nemlig ikke koncentrationen:

”Hvis man har en træningsopgave, hvor det er vigtigt, at en person laver samme bevægelse mange gange i træk, så vil en robot altid være dygtigere til det end et menneske. En robot får jo indkodet de bevægelser, som skal laves, og den begynder ikke at tænke på andre ting imens – det kan den nemlig ikke,” siger han.

Sideløbende med al snak om robotter er der fuld gang i arbejdet på Hjælpemiddelbasen, der før blev ledet af Hjælpemiddelinstituttet, men som siden den 1. januar 2012 har sorteret under Socialstyrelsen i Danmark.

Hjælpemiddelbasen blev oprettet i 2000. Mary Petersen og hendes kollegaer står for en løbende registrering af de mange nye hjælpemidler, som dukker op. I runde tal indeholder basen i øjeblikket omkring 56.000 hjælpemidler fordelt på godt 1.000 forhandlere. Tallet kan forekomme eksplosivt, men reelt er der tale om en stadig og støt stigende produktion, som det har været tilfældet i alle de år, hvor Hjælpemiddelbasen har registreret. Den store forskel fra før og til nu er, at  der dukker stadig flere butikker op, hvor brugerne kan gå direkte ind fra gaden og se og afprøve de mange tilbud. Tidligere var denne handel indskrænket til at foregå mellem hjælpemiddelfirmaerne og de enkelte kommuner.

 

Telemedicin og hjælpemidler målrettet overvægtige

Om nye tendenser indenfor hjælpemidler siger Mary Petersen:

”Udover de allerede nævnte robotter ser jeg på Hjælpemiddelbasen og ved en lang række af de messer, jeg besøger, en klar tendens. De populære apps til smartphone har et fremtidigt potentiale Det samme gælder på et område som design, hvor kravet og behovet går i retning af bedre æstetik. Tingene skal være pæne og moderne og må ikke signalere alt for megen hjælpemiddel. Samtidig ser vi flere og flere hjælpemidler målrettet overvægtige. Man kan måske sige desværre, da overvægt jo er et stort samfundsproblem. Men de nye produkter udmærker sig ved, at de matcher mange forskellige behov via et stadig bredere og mere varieret udbud. Også indenfor kommunikation sker der en masse, ligesom der dukker flere og flere hjælpemidler til en aktiv fritid op. Endelig synes den såkaldte telemedicin at have en stor fremtid. Her ordnes medicinering hjemmefra via en computer med direkte forbindelse til ekspertisen.”

 

Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning

Mary Petersens kollega i Socialstyrelsen, konsulent Lilly Jensen siger:

”En hjælpemiddelbruger sagde engang til mig, at formålet med hjælpemidler må være, at de, der har brug for dem, kan forny deres livskvalitet ved igen at kunne klare deres hverdag selvstændigt. For hjælpemidler handler også om personlig frihed, fordi det er den kraft, der motiverer alle mennesker. Jeg kan ikke være mere enig.”

Lily Jensen slutter:

”Hjælpemidlers samfundsmæssige betydning er først og sidst, at de opfylder målsætningen om, at mennesker med funktionsnedsættelse skal have mulighed for at deltage i samfundet på lige fod med andre borgere. Erfaringsmæssigt kan brugen af hjælpemidler desuden nedsætte behovet for hjælp fra plejepersonale og pårørende. Hjælpemidler kan endvidere være en forudsætning for, at man kan blive boende i sit eget hjem frem for en plejebolig, for eksempel ved at der installeres sikringssystemer ved komfur, alarmsystemer, nødkaldeanlæg, greb med mere. Formålet med mange hjælpemidler er netop sikkerhed, for eksempel greb der skal sikre, at man ikke falder i badeværelset, lys der tænder automatisk, når man skal på toilettet om natten, ganghjælpemidler der forebygger fald, skridsikre måtter osv.”

 

_____

Fakta

Hjælpemiddelbasen

Hjælpemiddelbasen indeholder i skrivende stund oplysninger om 55.973 hjælpemidler og 1.032 forhandlere af hjælpemidler. I Hjælpemiddelbasen findes beskrivelser af hjælpemidlerne, oplysninger om produkternes tekniske specifikationer, prøvningsoplysninger og priser samt kontaktoplysninger til forhandlerne. Der er mulighed for at se billeder af størstedelen af produkterne, og der findes et stigende antal brochurer, videoklip og brugsanvisninger. Det er vigtigt at understrege, at Hjælpemiddelbasen ikke er en butik, hvorfra man sælger tingene, men derimod et videncenter, der oplyser om udviklingen på hjælpemiddelområdet.

Kilde: Socialstyrelsen.

_____

Handicappede vejledes stadig bedre

Og det skyldes især Bruger-Hjælper Formidlingen (BHF), der blev startet på privat initiativ i 1996. Siden har formidlingen med stadig stigende succes varetaget i tusindvis af handicappedes interesser i Danmark. Og som en vigtig del af organisationen har  Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) været med hele vejen. Men BPA blev for alvor farbar fra den 1. januar 2009, hvor en ny lovgivning gjorde det muligt, at brugere med en hjælpeordning kunne overdrage arbejdsgiveransvaret til andre – eksempelvis Bruger-Hjælper Formidlingen.

 

Af Lars Aksel Jakobsen, laj@raskmagasinet.dk

Bruger-Hjælper Formidlingen blev etableret i 1996 af en handicaphjælper og en mor til to sønner med muskelsvind. De havde gjort den fælles erfaring, at effektiv formidling af hjælpere til handicappede brugere var et stort problem, som de offentlige systemer slet ikke var i stand til at løse på en tilfredsstillende måde.

Grundværdien i den tese har siden vist sig at være særdeles bæredygtig: I de nu 17 år er Bruger-Hjælper Formidlingen vokset til at blive landsdækkende og er nu Danmarks  betydeligste og største private leverandør af hjælp og pleje til mennesker fortrinsvis med et fysisk handicap.

BHF’s driftsdirektør Daniel Sten Andersen siger:

”Vi er en stadig garant for, at fokus altid skal være på at give den enkelte bruger muligheder og på, at hjælpen – eller nærmere mangelen på samme – aldrig må blive en barriere for at leve et så normalt liv som muligt. Så lige siden begyndelsen har Bruger-Hjælper Formidlingen derfor hvilet på den grundværdi, at det altid er brugernes individuelle behov og krav på at kunne leve en – forholdsvis – selvstændig og uafhængig tilværelse, der er udgangspunktet for vores arbejde og de ydelser vi leverer.”

 

Barrierer begrænses

”Derfor arbejder vi indædt for at begrænse disse barrierer – ikke mindst ved at sikre, at de hjælpere, der rekrutteres og knyttes til hver enkelt ordning, passer fuldstændig til hver enkelt brugers behov og livsstil. På den måde sikrer vi samtidig, at den hjælp, vi leverer, altid er et ægte og overbevisende alternativ til en tilværelse på institution eller til andre former for standardiserede ydelser. I stedet for rutiner, skemalagte besøg og hjælp, der er udmålt i minutter og sekunder, tror vi på, at brugeren er den nærmeste til at kende sine egne behov og til at bestemme, hvordan og hvornår den nødvendige hjælp skal ydes. Vi skal blot sørge for, at hjælpen er der,” slutter Daniel Sten Andersen

Og her er Borgerstyret Personlig Assistance, BPA, en vigtig medspiller. BPA’s chef Sofus Rossing siger:

”Ifølge reglerne om BPA, som trådte i kraft den 1. januar 2009, kan brugere med en hjælpeordning overdrage arbejdsgiveransvaret til andre – eksempelvis Bruger-Hjælper Formidlingen. Siden 1996 har vi med Helhedsløsningen leveret en lignende ydelse til brugere i hele Danmark. Bruger-Hjælper Formidlingen har generelt stor erfaring med at tilbyde ydelser til borgere med behov for hjælp, herunder vikarservice, ledsageordninger, SPS-ordninger til studerende m.v.”

 

Support til ny rolle

BHF tilbyder altid hjemmebesøg ved opstart en af en BPA ordning. Sofus Rossing siger:

”Når en borger har valgt BHF som arbejdsgiver, varetager BHF alle arbejdsgiverforpligtelserne. Men på baggrund af vores lange erfaring indenfor området, tilbyder vi ydermere rådgivning og support for at styrke borgeren i sin arbejdslederrolle. Det kan både være i form af konkrete værktøjer i dagligdagen eller rådgivning i forhold til de forskellige udfordringer, man som arbejdsleder pludselig møder i sin hverdag. Det kan eksempelvis være at udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce, at rekruttere og udvælge hjælpere, herunder vikarer, som BHF tilbyder, at gennemføre ansættelsessamtaler, være med til oplæring og daglig instruktion af hjælperne, afholde medarbejderudviklingssamtaler og personalemøder, sørge for indberetning af skat, tegning af lovpligtigt forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP og løn. Derudover tilbyder BHF et enkelt og unikt IT-baseret setup omkring det grundlæggende arbejde med arbejdsmiljøet med udgangspunkt i den enkelte bruger.”

Sofus Rossing slutter:

”Vi tilbyder endvidere vikardækning til alle BPA brugere, som har valgt os som arbejdsgiver. Men til BPA borgere, som ikke har valgt os som arbejdsgiver, kan vi også tilbyde vikardækning, hvis borgeren har en bevilling fra kommunen, som godkender vikardækning.”

 

_____

Fakta

Masser af hjælp at hente

BHF tilbyder hjælp til rekruttering gennem anvendelse af BPA’s onlineløsninger, hvor man som bruger både kan oprette stillingsannoncer på hjemmesiden og søge i en database med over 10.000 aktive handicaphjælpere på landsplan.

BHF tilbyder desuden kursusaktivitet til alle handicaphjælpere, herunder ergonomikursus, førstehjælpskursus, forskellige temakurser samt et introduktionskursus til det at være handicap hjælper i BHF.

_____

Verden set med en handicappets øjne

Carefestival for handicappede er en helt ny type messe, som arrangeres i september i samarbejde mellem Messe C i Fredericia og Danske Handicaporganisationer. På messen er det brugernes interesser og behov, som sætter dagsordenen og interessen er stor, idet der allerede er over 100 firmaer på udstillerlisten.

 

Af Lars Aksel Jakobsen, laj@raskmagasinet.dk

I efteråret 2013 står de mange medlemsorganisationer under Danske Handicaporganisationer og alle brugerne klar til at skabe et frugtbart miks af ”traditionel” messe og udviklings-laboratorium. Det sker ved den nye messe Carefestival, som finder sted i Fredericia i dagene 5. – 7. september 2013.

Projektleder Hanne Iversen siger:

”Vi sætter fokus på nytænkning, innovation og erfaringsudveksling på handicapområdet med det specifikke mål at øge livskvaliteten og lette hverdagen for handicappede og alle omkring dem. Inspiration til og mulighed for at leve det liv, man gerne vil med det handicap, man har, er ledestjernen for Carefestival. Med vort koncept er fokus ganske enkelt vendt 180 grader, således at brugerne er i højsædet. Som besøgende på messen vil brugerne få nye input, ideer og praktiske løsninger med hjem. Samtidig får udstillerne, udviklerne og producenterne her en unik chance for at komme i dialog med de besøgende, og dermed finde ud af lige præcis hvad det er, der kan gøre livet lettere for deres vigtigste målgruppe.”

 

Der er brug for visioner

’Medspillerne” i DH ser allerede nu frem til premieren på Carefestival:

”Det er vigtigt at skabe et nyt og visionært forum på og om handicapområdet, hvor personer med handicap selv er med til at bestemme og udfylde rammerne,” siger formand  for DH, Sig Langvad og uddyber:

”Personer med handicap og deres pårørende skal kunne se og opleve eksisterende og ikke mindst nye muligheder, der kan lette deres daglige tilværelse og fremme det gode liv – og ikke nødvendigvis kun inden for hjælpemidler. Handicapområdet på tværs har brug for en bredt fokuseret og dybt inspirerende dialog baseret på den nyeste viden – og det gælder såvel personer med handicap som alle med arbejdsopgaver indenfor området. Den almene befolkning skal få lyst til at mødes med personer med handicap, fordi det er gennem mødet, at positive holdninger til hinanden skabes.”

 

Velfærdsteknologi

En af Carefestivals samarbejdspartnere og udstillere, som virkelig har fokus på innovation, er Welfare Tech med base i Odense. Det er en markedsdrevet national klynge for velfærdsteknologier i Danmark, og medlemslisten tæller både virksomheder, offentlige aktører, interesseorganisationer og uddannelsesinstitutioner: Ifølge Welfare Techs direktør Henrik Kagenow ligger deltagelse i Carefestival i helt naturlig forlængelse af organisationens virke:

”Vi synes, Carefestival er et godt initiativ, ikke mindst set i lyset af messens stærke fokus på innovation og udvikling. Blandt vores godt 138 medlemmer har der været stor interesse

for at deltage og bakke op om festivalen, og vi glæder os til dialogen med de mange besøgende,” siger Henrik Kagenow.

”Welfare Tech arbejder for at realisere og støtte det store kommercielle potentiale, den danske velfærdsteknologi rummer. Så jeg håber, at Carefestival bliver en tilbagevendende begivenhed med et stadigt voksende internationalt tilsnit.. For der er et stærkt stigende behov for løsninger og ydelser på netop dette område internationalt – blandt andet fra de nye store vækstøkonomier som Kina, Indien og Brasilien. Samtidig anses Danmark med rette for at være i førerfeltet, så den position skal vi naturligvis bevare og udbygge.”

 

Jan Gintberg er ambassadør for Carefestival

Jan Gintberg, som er kendt af stort set alle danskere som komiker og foredragsholder, for ”Gintberg på Kanten” og stand up shows, samt det hedengangne ”Tæskeholdet” i radioen, er også far til Eline, der har Downs syndrom. Jan Gintberg ved derfor om nogen, at det at være handicapforælder fylder meget i livet. Men det giver også nogle nye perspektiver.

For Jan Gintberg har det været Carefestivals fokuseren på det gode liv og at det strækker sig ud over hjælpemidler og løsninger, der har været medvirkende til at han sagde ja til ambassadør titlen.

 

_____

Fakta

Carefestival

Carefestival er en messe, hvor brugernes interesser og behov sætter dagsordnen. Der fokuseres på det gode liv og messen dækker meget mere end hjælpemidler og løsninger, idet den vil være opdelt i forskellige områder, således at der fokuseres på de kommunikationshandicappede, de fysisk handicappede, de kronisk medicinsk behandlede og de psykisk handicappede. Derudover vil der være udstilling og stande, workshops, foredrag og seminarer, en innovations-zone samt underholdning i form af musik, sang m.v. Messen vil kunne inspirere brugere, pårørende, ansatte, indkøbere og leverandører. Læs evt. mere på www.carefestival.dk

_____

Teknologi til folket

Som patienter og borgere møder vi i stigende grad opfindelser og teknologi, som skal hjælpe os med enten at forebygge eller genoptræne efter sygdom. Er du stadig i tvivl om, hvad velfærdsteknologi kan gøre for dig? Så læs med her.

Af Charlotte Strøm, læge, ph.d., journalist, redaktion@raskmagasinet.dk

 

13-3_40-41

En deltager i Teledi@log projektet måler blodtryk hjemme og ser sin egen journal på sin tablet. Foto: Privatfoto.

 

Jens er 62 år og har kronisk obstruktiv lungesygdom, KOL, og derfor får han dagligt medicin, som han tager ved hjælp af en inhalator. Jens synes, at det er vanskeligt at huske at tage sin medicin – og han ved ikke rigtigt, om han altid tager medicinen helt rigtigt. Desuden er han ofte i tvivl om, hvor meget medicin, der er tilbage i inhalatoren.

”Når vi forsøger at udvikle en teknologi eller forbedre en eksisterende er det væsentligt, at vi tager udgangspunkt i de problemstillinger borgeren eller patienten har med at bruge en given medicinsk teknologi eller et hjælpemiddel,” fortæller Mikkel Leth Olsen som er specialist i Elektronisk Skitsering hos firmaet DELTA.

DELTA deltager som partner i det offentligt-private samarbejde om at skabe velfærdsteknologiske løsninger til et bedre liv med KOL under Partnerskabet UNIK ved Syddansk Universitet. Projektet har taget udgangspunkt i nye løsninger eller forbedringer af eksisterende hjælpemidler, og alle har det til fælles, at idéerne opstår i slipstrømmen af de ønsker til forbedringer, som brugerne ønsker sig. Partnerskabet UNIK fokuserer med sine projekter på fire store kroniske folkesygdomme: Hjertekar sygdomme, diabetes, muskel- og skeletlidelser og KOL.

Mikkel Leth Olsen forklarer, at arbejdet med den intelligente inhalator har været koncentreret omkring flere forskellige nye funktioner, herunder at den kan påminde patienten om at tage sin medicin, at den kan indikere om medicinen inhaleres under et passende flow, der sikrer den bedste deponering af medicin i lungerne og endelig, at det skal være tydeligt for patienten at se, når kammeret er tomt for medicin.

 

Elektroniske træningshjælpemidler

Den intelligente inhalator foreligger på nuværende tidspunkt i en elektronisk skitse og venter på at blive videreudviklet. Den er blot et af flere eksempler på såkaldt velfærdsteknologiske løsninger, som er blevet udviklet som et offentligt-privat samarbejde under Partnerskabet UNIK. Et andet eksempel er en gangpacer til at forbedre den fysiske træning af KOL patienter. Det har nemlig vist sig, at træning hos KOL patienter holder flere ude af hospitalerne. Det er imidlertid vigtigt, at træningen har en vis intensitet (70-80 % af den maksimale træningskapacitet) for at have en reel gavnlig effekt.

”Fysioterapeuter hjælper KOL-patienter rundt omkring i kommunerne med at få det bedste ud af deres træningsforløb. Men spørgsmålet er, hvordan vi kan motivere og hjælpe patienten med at fortsætte træningen med den rette intensitet, når træningstilbuddet er overstået, og der ikke længere står en indpisker – om man vil – ved siden af,” siger Mikkel Leth Olsen.

Til dét formål har man udviklet en gangpacer, som er en slags metronom, der skal hjælpe patienten til at fastholde den rette træningsintensitet. Et andet hjælpemiddel er et træningsprogram kombineret med et Kinect 3D kamera. Prototypen er baseret på X-box’s Kinect teknologi. Kameraet genkender KOL patientens øvelser, og de gengives på en tv-skærm. Er disse bevægelser ikke rigtige, får patienten feedback – og samtidig øger det patientens motivation.

Lektor ved Syddansk Universitet, Kasper Hallenborg, har været med til at udvikle træningskonceptet, som anvender Kinect kameraet:

”Dette er en eksisterende teknologi, som endda er relativ billig i anskaffelsespris og med den i hånden kan vi udvikle teknologiske hjælpemidler, som kan hjælpe borgere og i dette tilfælde KOL patienter til en bedre hverdag.”

Data fra træningen lagres og kan sendes til fysioterapeut eller andet plejepersonale, som tager hånd om patienten. Gangpaceren og Kinect-kameraet som trænings-hjælpemidler afprøves i øjeblikket i hjemmet hos KOL patienter i samarbejde med fysioterapeuter fra Holstebro Kommune.

 

Av min ryg

Også andre dele af kroppen er i fokus, når talen falder på træning. Muskel- og skeletsygdomme berører mange mennesker og er årsag til et stort antal sygedage. Et eksempel på dette er nakke eller lænderygbesvær.

Ved befolkningsundersøgelser angiver 20 % at have haft ondt i ryggen inden for de seneste 14 dage. Hos 90 % svinder smerterne af sig selv inden for 5-6 uger, men hos 10 % svarende til 2 % af befolkningen bliver smerterne kroniske. I sådanne tilfælde kan lændesmerterne være årsag til invaliditet og helbredsbetinget førtidspensionering.

Fysioterapeut Jeppe Thue Andersen er fysioterapeut og specialist i muskel og skeletlidelser. Han arbejder på Professionshøjskolen Metropol og har her sammen med bachelorstuderende på fysioterapeutuddannelsen været med til at afprøve en forbedring af et kendt hjælpemiddel som er blevet tilført ekstra teknologi. Udgangspunktet er en oppustelig nakkepude koblet til et manometer, som fysioterapeuter har brugt siden midten af 90’erne til at sikre kvaliteten af en nakketræningsøvelse eller en rygtræningsøvelse. Nakkepuden kan hjælpe til at registrere om træningsøvelser udføres korrekt og om patienten får styrket de ”rigtige” muskler.

 

”Til puden er der koblet en sensor, som har forbindelse til en telefon. Ved hjælp af en applikation til en smartphone kan man som patient nemt følge med i sin træning. Der findes forskellige programmer, man kan indstille i app’en, så træningen optimeres og individualiseres efter den enkelte patients behov. Der er sågar også lavet stemmesyntese, så man blot kan lytte sig til resultatet og koncentrere sig fuldt og helt om at udføre øvelsen,” fortæller Jeppe Thue Andersen.

 

Når der går sport i genoptræning

Elektronikken omkring nakkepuden er udviklet af ingeniører på Syddansk Universitet. Efter denne første afprøvning blandt fysioterapeutstuderende og patienter, skal der ske yderligere forbedringer, blandt andet arbejdes der med lagring af data. Det næste skridt bliver at afprøve nakkepuden i stor skala. Her medvirker fysioterapeuter i det offentlige såvel som i private klinikker.

Jeppe Thue Andersen understreger, at patientens egen indsats er vigtig, for hvis patienten træner rigtigt og flittigt med nakkepuden og får styrket de rigtige muskler, vil det føre til aflastning de steder i nakke og lænd, hvor smerterne er opstået.

”Vi ved, at motivationen er ret afgørende for, hvor flittige patienterne er til at udføre øvelserne korrekt og til at udføre dem overhovedet. Applikationer til smartphones, der netop monitorerer og sikrer en form for kontinuitet i træningen har formentlig fået så stor popularitet, fordi folk føler sig ansporet til at blive bedre og gøre det bedre. Der går ligesom sport i det, og det må komme an på en prøve nu, om det også gælder for nakke- og rygpatienter, ” siger Jeppe Thue Andersen fra Metropol.

 

Hjerterne går online

Genoptræningen af hjertepatienter efter fx en blodprop eller by-pass operation er væsentlig for at kunne bevare så meget af hjertets pumpefunktion som muligt. Det gælder også patienter, der i forvejen har hjertesvigt. Det virker lige til for patienterne, men er det alligevel ikke.

”Træning øger funktionsniveauet og mindsker risikoen for genindlæggelse, så meget ved vi. Alligevel er det kun cirka 3 % af de patienter, det er relevant for, der rent faktisk gennemgår genoptræning” fortæller Birthe Dinesen, lektor ved Aalborg Universitets Medicinske Fakultet.

Birthe Dinesen har beskæftiget sig med telemedicin i en lang årrække, og hun er projektleder for Teledi@log, som er en lodtrækningsundersøgelse, som skal afdække mulighederne for at forbedre hjertegenoptræning ved hjælp af blandt andet telemedicinsk teknologi.

”En af de barrierer, der er for at gennemføre genoptræning kan være, at der er langt til sygehuset eller sundhedscenteret, hvor træningen foregår. Det er ærgerligt, for træningen kan man sagtens udføres derhjemme,” siger Birthe Dinesen.

Dette offentligt-private innovationssamarbejde anvender derfor telemedicin og sociale medier for bedre og effektiv rehabilitering af hjertepatienter i Nordjylland. Målet er at forebygge genindlæggelse af hjertepatienter gennem en mere individuelt tilrettelagt genoptræning ved hjælp af telemedicin, men for Birthe Dinesen ligger der mere i indsatsen end som så.

”Noget af opgaven går også ud på at finde nye veje til at engagere og motivere patienter til styrket egenomsorg. Vi vil gerne fremme tidlig, hurtig og effektiv rehabilitering af hjertepatienter til hverdags- og arbejdslivet, og den allervigtigste aktør er og bliver i sidste ende patienten selv,” slutter Birthe Dinesen.

 

_____

Fakta

Telerehabiliteringsprogrammet

  • Teledi@log er et telerehabiliteringsprogram til hjertepatienter og pårørende, der foregår i Nordjylland og projektstyres fra Ålborg Universitet.
  • Følgende indgår som partnere i projektet: KMD; IBM; Tunstall Healthcare; Oscar Film; Linak; Roche Diagnostics; SOS; Medicinsk Center, Kardiologisk afdeling, Sygehus Vendsyssel, Hjørring; Hjerte-Lunge kirurgisk afdeling, Aalborg Universitetshospital; Center for Klinisk Forskning, Sygehus Vendsyssel; Sundhedscentre i Hjørring og Frederikshavn kommuner; Institut for Psykologi, Århus Universitet; Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet. Projektet finansieres af Partnerskabet UNIK og EIR Business Park.

_____

Fakta

Partnerskabet UNIK

UNIK har som mål at skabe bedre offentlige velfærdstilbud til patienter med kroniske lidelser. Partnerskabet består af innovative virksomheder, der udvikler sensorer, robotter, telemedicinske produkter og software til social- og sundhedsområdet.

Læs mere på om disse og andre projekter herunder Kronikerjournalen, Connect2Care og et lændebælte med sensorer til rygpatienter på www.partnerskabetunik.dk

_____

Fakta

Den intelligente inhalator, gangpaceren og Kinect

  • Den intelligente inhalator og gangpaceren er udviklet som del af UNIK-KOL som gik forud for Bedre Liv med KOL i et samarbejde mellem blandt andet DELTA, Odense Universitets Hospital, Sekoia, Syddansk Universitet og Alexandra Instituttet og er finansieret af Partnerskabet UNIK.
  • Kinect er udviklet som et delprojekt under Bedre Liv med KOL i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Sekoia og finansieret af Partnerskabet UNIK.

_____

Bedre – men stadig ikke godt nok

Historisk set har handicappede mennesker bestemt ikke haft det let. Men i sammenligning med andre lande har handicappede i dagens Danmark det trods alt ganske godt, hvis man vel at mærke ser bort fra  inklusion og omgivelsernes fordomme. For det at være tilfreds med  at have eksempelvis en personlig hjælper, en kørestol og et stadigt voksende antal hjælpemidler til sin rådighed, er ikke nødvendigvis den perfekte løsning i et moderne samfund. Derfor er Danmarks – og verdens – handicappede stadig midt i en lang historieskrivning.

 

Af Lars Aksel Jakobsen, laj@raskmagasinet.dk

I tiden frem til 1700-tallet var kronisk syge og handicappede i lighed med andre marginaliserede grupper henvist til hjælp fra familie, kirke og klostre og i øvrigt overladt til sig selv. For det var kun i yderst begrænset omfang, at der eksisterede plejestiftelser under fattigvæsenet, hvor der var mulighed for et beskedent ophold og pleje.

Men med fattiglovgivningen i 1799 og 1802-03 startede et af mange små skridt på en lang vej. Der blev nemlig indført en egentlig kommunal forsørgelsesforpligtelse over for alle uden evne til selvforsørgelse og hvis forsørgelse ikke påhvilede andre. Konsekvensen af at modtage fattighjælp var dog tab af visse borgerlige rettigheder, for eksempel stemmeret og ret til at indgå ægteskab…!

 

Fattighjælp til handicappede

I 1920 vedtoges med Blindeloven mulighed for fattighjælp uden fattighjælpsvirkninger for – som man udtrykte det – “abnorme personer: blinde, døvstumme, idioter, sindssyge, epileptikere, vanføre, lemlæstede, tuberkuløse, skrofuløse, lupuspatienter, stammende, andre talelidende samt ganespaltepatienter”. Hjælpen bestod i anbringelse på en anstalt,. Blinde kunne dog modtage hjælpen, uden at blive anbragt på en anstalt.

Ved revisionen af lovene om offentlig forsørgelse i 1933, bedre kendt som Steinckes socialreform, indførtes begrebet særforsorg. Her blev det fastsat, at staten skulle have ansvaret for og bære udgifterne til hjælp til personer med særligt alvorlige og oftest varige handicap. I kategorien nævnede man sindssyge, åndssvage, epileptikere, vanføre, talelidende, blinde og døve. For næsten alle disse grupper var der dog på privat initiativ allerede tidligere blevet iværksat hjælpeforanstaltninger, der i vid udstrækning havde opnået statsstøtte.

Efter Bistandslovens ikrafttræden i 1976 blev særforsorgen decentraliseret og udlagt til amtskommuner og kommuner. Og efter strukturreformen i 2007 er det kommunerne alene, der varetager opgaverne omkring handicappede.

 

Totalinstitutionernes fallit

Det Centrale Handicapråd fortæller i rapporten ”Fra statslig særforsorg til kommunale handicapråd” blandt andet:

”1980 skriver sig ind i den handicappolitiske historie som fikspunkt for et af de mest markante udviklingsspring i den nyere tids handicappolitik. Udlægningen blev den foreløbige kulmination på handicappedes lange vandring væk fra de store totalinstitutioner, hvor beboernes samlede behov blev varetaget inden for institutionens eget lukkede kredsløb. Bolig, uddannelse, beskæftigelse, medicinsk behandling, kontakt med tandlæge, præst, frisør – alt foregik inden for matriklen. I deres velmagtsdage udgjorde totalinstitutionerne et kopi-samfund, som tilbød alt, hvad “man” mente, beboerne havde behov for. Resultatet var, at mange mennesker med en funktionsnedsættelse levede størstedelen af deres tilværelse inden for institutionens rammer – uden at bevæge sig ud i det omkringliggende samfund. Og hvad der måske var nok så vigtigt: Dem udenfor var bekvemt fri for at blive konfronteret med dem indenfor.”

Op gennem 70’erne blev det imidlertid tydeligt, at den tænkning, der lå bag totalinstitutionerne havde udspillet sin rolle. Den velstands- og lighedsbølge, som prægede 60’erne og 70’erne, slog også igennem i synet på handicappede. Institutionerne blev i stigende omfang opfattet som utidssvarende, uværdige og ikke mindst som udtryk for en underkendelse af handicappedes ligeværd som mennesker. Der var i høj grad brug for at omdefinere og reformulere handicappolitikkens grundprincipper.

 

Et nyt handicapbegreb

Også selve handicapbegrebet undergik en ganske betydelig ændring i lyset af særforsorgens udlægning. Inden for murene herskede der i vid udstrækning et snævert medicinsk og individorienteret handicapbegreb. At have en funktionsnedsættelse blev forstået som en fejl hos det enkelte individ, der skulle diagnosticeres og eventuelt kureres. Denne individfokuserede forståelse blev i høj grad udfordret i takt med, at mennesker med en funktionsnedsættelse blev integreret i normalsamfundet. Jo dybere integrationen gik, desto tydeligere blev det, at problemet ikke alene kunne læses på individsiden. Det samfund og de omgivelser, mennesker med en funktionsnedsættelse skulle integreres i, var slet ikke indrettet til at modtage de borgere, som nu ikke længere skulle bo på institutionerne. Forudsætningen for en vellykket integration var derfor, at det samfund, der skulle integreres til, forandrede sig.

 

Fordommene trives

Det Centrale Handicapråd  slutter:

”Udlægningen af særforsorgen og den efterfølgende afinstitutionalisering affødte et handicapbegreb, som i langt højere grad fokuserer på de barrierer, som samfundet og omgivelserne skaber. Denne lokale danske udvikling forløb parallelt med en helt tilsvarende international udvikling, som i 1993 førte til vedtagelsen af FN’s ”Standardregler om Lige Muligheder for Handicappede”. Standardreglerne formulerer det såkaldte miljørelaterede handicapbegreb – et begreb der efterfølgende er blevet yderligere udbygget af WHO. Ud over at levere et væsentligt bidrag til udviklingen af handicapbegrebet har standardreglerne i det hele taget leveret et væsentligt fundament til formuleringen af den danske handicappolitik op gennem 1990’erne.”

Men i dag, hvor vi skriver 2013, er der stadig alt for mange ting, som mennesker med handicap ikke kan være med til. Tilgængeligheden er simpelthen ikke god nok, og det kan der læses meget mere om i en anden artikel her i RASK Magasinet.

Samtidig er der stadig en del danskere, der har fordomme om mennesker med handicap. Det kan for eksempel være svært for en handicappet at køre ned ad gågaden i en kørestol, uden at der er nogle, der vender sig om og kigger. Mange mennesker har også svært ved at finde ud af, hvordan de skal tale til mennesker med handicap. Derfor er det ikke altid let for en handicappet at være med på lige fod med mennesker uden handicap til trods for, at reglerne siger, at handicappede og ikke-handicappede skal have de samme muligheder.

 

Handicapforsorgen

Det vigtigste er handicapforsorgen, der har ansvaret for de offentlige ydelser, der kan tildeles personer med handicap. Enten med henblik på at kompensere for eller afhjælpe følger af handicappet. Handicapforsorgen omfatter bl.a. personer, der er handicappede mht. syn, hørelse, bevægelighed eller psykisk udvikling. Fælles for dem er ganske enkelt, at de på et eller flere områder har nedsat funktionsevne og som følge deraf har vanskeligt ved at klare sig under normale vilkår i samfundet.

Problemerne kan bestå i vanskeligheder i forbindelse med daglige aktiviteter som personlig pleje, af- og påklædning og husførelse, vanskeligheder i forbindelse med at opnå arbejde og tjene til egen forsørgelse eller vanskeligheder med at leve et normalt socialt liv med fritidsaktiviteter og kontakt til familie og venner. De ydelser, der henføres til handicapforsorgen, tager sigte på at kompensere for sådanne vanskeligheder.

Handicapforsorgen er ikke som tidligere adskilt fra det øvrige sociale system, men er en del af det almindelige sociale hjælpeapparat. De nævnte ydelser administreres således af kommunernes socialforvaltninger på grundlag af Serviceloven og Lov om social pension. For at sikre den nødvendige specialviden om handicapgrupperne har staten oprettet stillinger for specialkonsulenter med særlig viden inden for hvert af handicapområderne. Disse konsulenter yder rådgivning til både de handicappede og kommunerne. Herudover er der oprettet forskellige videnscentre om for eksempel små handicapgrupper og hjælpemidler til dem. Disse centre bistår også brugerne og den sociale administration med specialviden.

 

Handicaphistorie er en del af ethvert samfunds historie

Historisk Selskab for Handicap og Samfund blev dannet i 1986 med det formål at udvikle et sammenhængende og tværfagligt handicaphistorisk perspektiv.

Dannelsen af Historisk Selskab for Handicap og Samfund skal ses i sammenhæng med den nævnte udlægning af handicapforsorgen fra staten til amterne i 1980. Denne medførte en lang række væsentlige forbedringer for brugerne, men den medførte også, at værdifulde arkivalier, materialer, genstande, hjælpemidler, kartoteker, bogsamlinger m.m. i værste fald blev destrueret og i bedste fald gemt eller glemt.

Historisk Selskab for Handicap og Samfund siger:

”At bevare og beskrive handicaphistorien er ikke kun et formål i sig selv. Handicaphistorien bør øve indflydelse på samfundet og være en selvfølgelig del af social-, uddannelses- og sundhedshistorien, fordi handicaphistorien kan betyde meget for identiteten hos det enkelte menneske med handicap. Ganske enkelt fordi den afdækker samfundets måde at tænke og indrette sig på og dermed medvirker til at flytte ikke-handicappedes holdninger til mennesker med handicap. Endelig er handicaphistorie nødvendig, når man skal forstå og formulere nye mål for samfundets tilbud til mennesker med handicap.”

_____

Fakta

Handicappede børn i den store verden

Selv om meget kunne være bedre, er Danmark alligevel førende globalt set. Handicappede børn, typisk i ulande, har det selv i 2013 ofte svært. Det er ikke altid, de får lov til at gå i skole, og der findes sjældent den støtte i skolerne, som børnene har behov for. For eksempel har blinde og døve børn behov for at lære henholdsvis punktskrift og tegnsprog, men mange steder kan blinde og døve børn ikke lære det. I nogle lande tror forældrene samtidig, at det er en straf fra Gud at få et handicappet barn og forsøger at gemme det af vejen i et værelse, fordi de er flove over det handicappede barn.

Nogle forældre bærer deres børn til skolen, hvis de ikke har en kørestol til deres barn og fx i Nicaragua har forældrene lavet en forening af forældre til handicappede børn. Foreningen hedder Los Pipitos og kæmper for at forbedre forholdene for børnene og fortæller befolkningen i Nicaragua, at det ikke er flovt at have et handicappet barn og at handicappede børn har de samme rettigheder som alle mulige andre børn.

Fremtiden i ulandene vil måske og forhåbentligt bringe, at man begynder at se til de lande, altså typisk Danmark, som har mange hjælpetilbud.

_____

Fakta

Skrofulose

Blindeloven af 1920 nævner patientgrupper, der i dag ikke er almindeligt kendte, nemlig skrofuløse, dvs. personer lidende af skrofulose.

Skrofulose er en tuberkuløs betændelse af lymfeknuderne, især på halsen. Lymfeknuderne bliver hævede og der kan danne sig bylder, der ikke lukker, dvs. fistler. Desuden optræder der katar i næsens og øjnenes slimhinder med hævelse af øjenlågene og tendens til børnesår i ansigtet. Sygdommen var udbredt i middelalderen, hvor den flere steder var kendt som den kongelige syge. I slutningen af 1800-t. var lidelsen hyppig i Danmark, navnlig hos børn i skolealderen. Børnene var ofte underernærede og kom fra familier med dårlige sociale kår. Sammen med dens smittekilde, kvægtuberkulosen, blev sygdommen sjælden i Danmark efter 1930 og forekommer omkring 2000 næsten kun hos voksne indvandrere fra asiatiske ulande.

Kilde: www.denstoredanske.dk

_____

Fakta

Lupus vulgaris

Blindeloven af 1920 nævner bl.a. lupuspatienter, en patientgruppe vi i dag kun yderst sjældent hører om, da lupus vulgaris er rødbrune knuder i huden, som dannes ved tuberkulose. Knuderne kan efter længere tid omdannes til sår. I dag er lupus yderst sjælden i Danmark, blandt andet fordi stort set hele befolkningen er vaccineret mod tuberkulose. I den øvrige del af verden er tuberkulose den mest almindelige dødelige infektionssygdom.

_____

Fakta

Dårligere trivsel

Personer med handicap har i gennemsnit langt dårligere trivsel end personer uden handicap. Blandt personer med handicap er hele 27,2 procent i risiko for at have eller udvikle depression eller stress, mens 13,7 procent er i højrisikogruppen. For personer uden handicap er de tilsvarende tal 8,8 procent og 2,5 procent.

Kilde: SFI

_____

 

sab140x350pxjpg